Beskrivelse
ANDELSBOLIG TÆT PÅ HAVNSØ MARINA
Åbent hus med tilmeldingskrav 25/8 – klik på billede –
Andelsboligen er beliggende få minutter fra det maritime og atmosfærefyldte havnemiljø ved Havnsø havn. Her har Du vandet tæt på i flere retninger, hvad enten om Du er til Havnsø Strand, havnemiljøet eller naturreservatet Vesterlyng med kilometervis af lækkert og blødt strandsand. Området her er ideelt til hundeluftere, motionister, solbaderen, vinterbadere, natur- og friluftselskere, både til lands og til vands.
Attraktiv andelsbolig med et velindrettet boligareal på 105 kvm, tilbydende: Entre med skabe og plads til lodret vaskesøjle – Badeværelse med bruseniche, toilet og skabsarrangement – Dejligt og lyst køkken med både rigtig god skabs-, bord- og spiseplads åbnet op til stuen, dagligstue med flot lysindfald via vindueskarnappen og udgang til terrasseloungen samt haven, fra stuen går trappen til 1. sal: Fordelingsgang – Soveværelse og 3 værelser, der både kan rumme børn, gæster, et hjemmekontor, hobbyrum eller walk in closet.
Forhaven er anlagt med indkørsel, en terrasse i herregårdssten, græs og flisegang til baghaven, der er anlagt med en skøn fliseterrasse med plads til både loungemøbler og grilhygge ved spisebordet.
Baghaven støder op til et større grønt rekreativt fællesareal, der indbyder til fangeleg, boldspil og vandkamp, hvis haven bliver for lille.
Det fredede naturreservat Vesterlyng byder på særpræget og skøn natur, fritgående græssende kreaturer, rigt fugleliv, alsidig flora, en af de bedste sandbadestrande ved den dejlige ”Danske Riviera”.
Havnsø er hyggelig med lystbådehavn og mini-ø-krydstogt til Nekselø og/eller Sejerø, vinterbadning og om sommeren er her fyldt med liv og glade dage på havnen med is-hus, lystfiskeri, bådklub, vandsport, markeder og indkøbsmuligheder ved den lokale købmand. Gode offentlige busforbindelser mod både Jyderup og Kalundborg, som er de nærmeste større indkøbsbyer….