Beskrivelse
Usædvanlig smukt sommerhus ved Skærby Strand
Ønske om et skønt fristed ? Så læs med her. Et magisk og enestående sommerhus i det hyggelige sommerhusområde Skærby Strand mellem Nykøbing Sj. og Rørvig. Herfra kan man nemt cykle ind til byens gågade eller gå ned til stranden på få minutter. Beliggenheden her er i top. Gå i badekåbe ned ad den lille grusvej og nyd en af Danmarks bedste strande. Her er kilometervis af smuk sandstrand og lækkert badevand, der hele året byder på gode oplevelser.Sommerhuset fremstår smukt og nydeligt; klar til en ny familie. Huset er bygget med stor lofthøjde, hvilket giver en god fornemmelse og helt særlig stemning i huset. Her er masser af lysindfald, dejlige detaljer og gode kvadratmeter. Hovedhuset er indrettet med i alt seks sovepladser; i soveværelset, på hemsen og i soveafdelingen i stuen. Opholdsrummet med den gode lofthøjde, brændeovnen og de sprossede vinduer er bestemt husets hjerte. Her er plads til hele familien.Endvidere byder huset på et lækkert badeværelse i smukke materialer og opvarmet marmorgulv. Via den fine trappe i opholdsrummet er der adgang til den hyggelige hems med sovepladser. Det smagfulde køkken passer fint ind i opholdsrummet, og bidraget til stemningen med den gode stil. Huset er helårsanvendeligt og opvarmes med app-styret varmepumpe samt brændeovnen – for hyggens skyld.Her er tillige et fint anneks med yderligere sovepladser og tilhørende toiletrum. Her vil det være skønt at være gæst – både sommer og vinter.Haven er indrettet med græsplæne mod grusvejen, og med et skønt, ca. 60 m2 ugeneret træterrasseareal mod naboen – og giver mulighed for privatliv i stor stil. Arealet har plads til den store familiefest og tillige til hyggekroge flere steder på grunden.Stedet er velpasset og nydeligt, og er så velindrettet at boligen opleves større end den reelt er. Kom og oplev dette dejlige sted.


