Beskrivelse
Trelænget gård med to boliger, stort værksted og skovlignende grund
Omgivet af smuk natur, med åbne marker som bagbo, ligger denne ejendom og venter på at slå dørene op for nye ejere. Her får I masser af muligheder med to særskilte boliger, længer med plads til pladskrævende hobbyer samt 7.110 m2 stor skovlignende grund, der støder lige op til åbne marker. Ejendommen opvarmes af luft-til-vand varmepumpe, og der er skiftet vinduer i hovedparten af stuehuset.Hele herligheden ligger helt fredeligt og ugeneret i de landlige omgivelser 6 km fra Køge Torv. Herfra er der en fantastisk udsigt ud over de åbne marker, til Køge Ås og nærmest helt til Køge By, og her er et rigt dyreliv med blandt andet rådyr, fasaner og harer, der kommer helt ind i haven.~Samtidig er der blot to kilometer til nærmeste skole, som er en meget populær lille skole, der går til 9. klasse.Ejendommen består af et stuehus med en stor familiebolig med hele tre stuer en suite, stort spisekøkken og tre værelser. Derudover er der en lejlighed med køkken og bad, som vil være oplagt til udlejning. Endelig er der længerne, som består af et stort værksted og en tidligere staldbygning, hvoraf sidstnævnte trænger til omfattende renovering. Stuehuset kunne også godt trænge til en stilmæssig opgradering for at leve op til nutidens standarder. Det afspejles naturligvis i prisen, og det giver også den fordel, at I får muligheden for selv at sætte jeres eget præg og gøre stilen personlig. Grunden er anlagt med græs og “vild” natur, så her er masser af insekter og en skovagtig stemning. Her er også en frugthave med 4-5 æbletræer. Kom selv ud og oplev ejendommen og den dejlige udsigt. Bestil en fremvisning hos Estate i Køge….