Beskrivelse
God villa i Sædding med kig til vandet
Åbent hus med tilmeldingskrav 28/5 – klik på billede –
Nu udbydes denne fantastiske og arkitektoniske villa på en god beliggenhed med kig til vandet og Sædding Strand. Her er du tæt på alt, hvad du kan drømme om. Du er placeret kun 200 meter fra stranden, 500 meter fra Sædding Centeret med købmandsforretning og flere forskellige shopping-butikker og så har du kun 1 km til nærmeste fitnesscenter og skovområder. Det må siges at være en helt perfekt beliggenhed.
Generelt set står boligen i en ældre men præsentabel stand. Har du arbejdshandskerne på, er det kun fantasien der sætter grænser for, hvor godt det kan blive på Lyngvej 65.
Boligen indeholder:
God entre med skabe og plads til sko og overtøj. Herfra bliver du mødt af et ældre men pænt køkken i en åben forbindelse med plads til spiseafdeling.
Der er i dag opdelt forældre- og børneafdeling, hvor du får tre børneværelser samt et soveværelse med tilstødende badeværelse. Dertil er der også et ekstra separat badeværelse.
Boligens hjerterum er den store stue, som byder på et væld af indretningsmuligheder. Herfra har du et smukt kig ned til vandet, som sætter prikken og i’et.
På ejendommen finder du flere gode hyggekroge og overdækkede arealer, opbevaringsrum og en garage. Der er ligeledes lavet et anneks, der i dag udnyttes som værelse i den bagerste del af garagen.
Ejendommen er desuden blevet separatkloakeret, så der for køber ikke ligger en kommende udgiftspost hertil.
Vi glæder os til at tage imod jer. Ring på tlf.: 76 10 48 00 for en fremvisning….