Beskrivelse
Huset: Dejligt nymalet både ude og inde, samt gennemgribende moderniseret og meget rummeligt sommerhus, som kun kræver minimal vedligeholdelse, da det er opført i mursten, tag af eternit og træ/alu vinduer. Huset, der rummer 108 velindrettede kvm. er beliggende på en stor naturgrund på 2.160 kvm. med god afstand til naboer. Husets skønne terrasse arealer er fordelt ud på grunden og giver dermed rig mulighed for læ og sol hele dagen, og forestil dig, at slutte dagen af med at nyde stjernehimlen fra vildmarksbadet, med god vin i glassene. Desuden udhus til haveredskaber og diverse. Huset fremstår overalt særdeles indbydende og i varme lyse farver indenfor. Til det brusende Vesterhav og den hvide sandstrand, er der kun ca. 8-900 meter ad hyggelige små veje og stier. Området: Det attraktive Klegod-område er beliggende kun ca. 3.5 km. syd for den populære ferie- og badeby Søndervig, hvortil der går hyggelig cykel- og gangsti igennem klitlandskabet, eller langs hovedvejen. Søndervig byder på mange aktiviteter for hele familien, bl.a. Lalandia Aqua Dome, restauranter, butikker samt 18 hullers helårsgolfbane. Læs mere på sondervig.dk. De lidt større havnebyer Ringkøbing og Hvide Sande ligger begge ca. 10 km. fra Klegod, og disse byer byder begge også på mange spændende oplevelser bl.a. i form af spændende butikker, restauranter og aktive havnemiljøer. En anden stor oplevelse er det gamle Lyngvig Fyrtårn, hvortil der er ca 3 km. ad hyggelige stier. I fyret er der 228 trin op til toppen, hvor der venter en helt fantastisk udsigt over havet og området.Indretning: Huset byder indenfor på en lys entré med plads til sko og overtøj. Lækkert nyt køkken fra 2022, som ligger i åben forbindelse til den hyggelige lyse og rummelige spise- og opholdsstue, hvor der bl.a. er nyt tæppe, og ny brændeovn 2022. Fra stuen er der adgang til både syd- og vest vendt træ terrasse. 4 gode værelser, alle med nye tæpper og skabe, 2 med dobbelt seng, 1 med køjeseng og 1 med en seng. Lækkert lyst badeværelse med vaskemaskine, bruseniche, gulvvarme samt adgang til sauna.Udlejning: Huset er tilmeldt udlejning igennem Esmark Feriehusudlejning.: Forventet årlig lejeindtægt til ejer, i niveau kr. 100.000,- + forbrug, ved maximal udlejning, ca. 32 uger årligt. Pr. 31.01.23 er der booket lejeindtægt for kr. 33.844,- svarende til 9 ugers udlejning. Den forventede lejeindtægt giver ved 60/40 reglen og 34% skat ca. kr. 93.000 eller ca. kr. 7.750 pr. måned efter skat i tilskud til evt. rente og afdrag på lån, forbrugsafgifter, ejendomsskat, forsikring, renovation, ejendomsværdiskat, vedligeholdelse m.v….