Beskrivelse
Huset: Virkelig solidt, velindrettet og godt bygget sommerhus, som senest er moderniseret og tilbygget i 2007. Huset, der er opført med muret facade, tag af strå og sprossede pvc-vinduer, fremstår indvendigt i lyse almue farver og med bl.a. synlige bjælker, og gulvvarme i husets smukke klinkegulve. Huset er beliggende i populære og attraktive Klegod på stor skøn ugeneret naturgrund på 2.529 kvm. som indbyder til aktivitet og boldspil, og med kun 550 meter til den hvide sandstrand og det brusende Vesterhav. Boligen, der opvarmes med luft til luft varmepumpe med mulighed for sms-styring, fremstår rummeligt og velindrettet, ikke mindre end 120 kvm. + overdækket terrasse og integreret redskabsrum + carport og redskabsrum på samlet 35 kvm. opført i 2011 med facade i træ og tag af tagpap. Desuden skønne terrasser mod såvel øst, syd og vest, så der er mulighed for at nyde solens stråler hele dagen, samt en lille fritliggende anneksbygning, med facade af træ og tag af strå. Området: Det populære Klegod-område er beliggende kun ca. 3.km. syd for den populære ferie- og badeby Søndervig, som byder på mange aktiviteter for hele familien, bl.a. Lalandia Vandland, restauranter, supermarked, specialbutikker samt 18 hullers helårsgolfbane. De lidt større havnebyer Ringkøbing og Hvide Sande ligger begge ca. 10 km. fra Klegod, og disse byer byder hver især også på mange spændende oplevelser bl.a. i form af spændende butikker, restauranter og aktive havnemiljøer.Indretning: Dejlig entre med åben garderobe og rigtig god plads til fod- og overtøjet. Rummeligt køkken med halvmur mod den store lyse velmøblerede spise- og opholdsstue brændeovn. Herfra er der adgang til de skønne terrasser. 3 store soveværelser, alle med dobbeltsenge og faste skabe. 2 fine badeværelser, begge med gulvvarme og bruseniche. Desuden lille integreret redskabsrum. Carport med større integreret redskabsrum, samt lille anneksbygning (ej reg.) Udlejning: Huset er ikke tilmeldt udlejning, og kan derfor overtages uden nogen form for udlejningsforpligtelse. Ønsker køber at udleje huset helt eller delvist, så er der fine muligheder herfor, og der foreligger udlejningsbudgetter fra flere lokale udlejningsbureauer. Forhør venligst nærmere hos Estate Vestjylland….