Beskrivelse
Arkitektonisk rækkehus med udsigt
Åbent hus med tilmeldingskrav 4/12 – klik på billede –
STÅ OP TIL EN VILD UDSIGT
Rækkehuset ligger på første parket til en ekstraordinær udsigt. Det er naturligvis udnyttet maksimalt med kæmpe glaspartier. Du får et hjem med personlighed og kant. Der er lagt en elegant interiørstil, der fremhæver de arkitektoniske finesser. Samtlige døre er hvide med usynlig overgang mellem karm og væg, overalt er der nedsænkede, hvidmalede gipslofter og alle garderobeskabe, køkken- og badeværelsesinventar er i designet MONO fra HTH. Det matlakerede lamelplankegulv i egetræ er gennemgående i alle opholdsrum og værelser. I bryggers og på badeværelset er der en vedligeholdelsesvenlig og elegant klinke i en varm, lys grå nuance. Ovn, kogesektion og alle hårde hvidevarer er fra AEG og er lavenergi. Opvaskemaskine og køleskab er naturligvis integreret, så køkkenet fremstår skarpt og stilrent. Helhedsindtrykket er yderst sofistikeret og fremhæver rummenes allersmukkeste detaljer – nemlig vinduespartierne med den uovertrufne udsigt.
EN HELT UNIK PLACERING MED UDSIGT OG ADGANG TIL SØEN
Langs Søen ligger i et yderst attraktivt område. Her er naturskønt med udsigt til sø og skov. Her finder du kilometervis af stier, der strækker sig langs vandet og går ind i skoven, hvor du føler, du er så langt fra alt, som man kan komme. Samtidig kan du tage cyklen fra din bolig og stå på gågaden i Silkeborg inden for 10 minutter. Dén kombination er yderst sjælden. Silkeborg er én af de største vækstbyer i Danmark og spørger man borgerne i Silkeborg, er svaret entydigt: Her har vi en natur, som er helt unik, en by som rummer alt, vi skal bruge, med gågade, cafeer, kulturliv og mange spændende arrangementer året rundt, og i Silkeborg får man bare meget mere for pengene….