Beskrivelse
Nyopførte udsigtslejligheder i sydbyen!
I Lysbuen 7 opføres 19 nye ejerlejligheder fordelt på 5 etager. Lejlighederne er klar til indflytning d. 01.10.2022.
Lejlighederne på Lysbuen er attraktivt beliggende i Højvangskvarteret i den sydlige del af Horsens. Lysbuen er en del af et stort nyt boligområde, som består af ejer-og lejeboliger. Lysbuen er ideelt beliggende for dem, som ønsker at bo tæt ved alle dagligdagens fornødenheder.
Højvangskvarteret er forbundet med stisystemer, så der fra boligerne kun er få minutters gang til Højvangskolen, som er en af Horsens’ bedste folkeskoler. Rema1000 findes lige på den anden side af vejen, og der er kun 5-10 minutters cykeltur til Horsens’ bymidte. Herudover få minutter på cykel til et væld af fritidsaktiviteter såsom håndbold, fodbold, fitness, tennis, badminton og basketball.
Er man til fredelige gå-og løbeture ligger boligerne i kort afstand til de naturskønne områder ved Bollerstien, Boller Skov og Klokkedal. Indenfor cykelafstand findes også flere kuperede MTB-ruter.
Lejlighederne er placeret med mest mulig udsigt til fjorden, byen og livet omkring, og alle lejligheder har egen altan/terrasse, hvor udelivet kan leves hele dagen.
Til opgangen findes overdækket cykelparkering i stueetagen, hvor også boligernes postkasser er placeret. I opgangen er en lys og bred trappeopgang og elevator.
Ejendommen opføres i gule teglsten (RT547 Unika) med vedligeholdelsesfrie vinduer i træ/alu. Trappeopgangen udføres i akustiske materialer og terrazzo fliser.
Udeområder anlægges med grønne opholdsarealer. Der beplantes med lyse træklynger, frugttræer, bøgehække og eksisterende opvoksede træer som ønskes bevaret.
Der opføres lejligheder på henholdsvis 81m2, 95m2, 98m2 og 100m2. Til ejendommen hører fælles p-pladser….