Beskrivelse
Hvis du ønsker trygheden ved at bo i et hyggeligt lille landsbysamfund samtidig med at naturen, roen og freden er lige uden for døren, så kik med her på Lysegårdsvej 17.Villa:Her midt i naturen finder du dette dejlige toplanshus med masser af gode m2 som er oplagt til stor-familien eller til den sammenbragte familie. Villaen er løbende moderniseret og klar til indflytning. Her er hele 5 værelser og 221 m2 at boltre sig på samt udhus og garage. Du finder også en dejlig opvokset have med hyggelig terrasse.Området:Villaen ligger med smuk udsigt til grønne marker og skov. Her er et rigt dyreliv lige uden for vinduerne og der er ikke langt til de lækre badestrande omkring Fakkegrav og Rosenvold. Ved Rosenvold er der også hyggelig lystbådehavn, kajakklub og vinterbadeområde med sauna. Fra Hyrup er der cykelsti direkte tiI Stouby, hvor du finder købmand, skole og multihus. Attraktiv skovbørnehave findes også i området. Der er kun 8 – 10 km til Hedensted som har togstop samt kort afstand til både Horsens, Vejle og motorvej E45.Indretning:Villaens stueplan indeholder entré med adgang til et moderniseret gæstetoilet, en fordelingsgang med adgang til soveværelse samt et værelse. Lyst og dejligt badeværelse m bruseniche og gulvvarme. Bryggers m vaskefaciliteter samt et viktualerum. Derudover et rummeligt køkken alrum med spiseplads, hvor du kan sidde og nyde den smukke udsigt over markerne. Spisestuen har plads til den store familie fødselsdag, hvor man kan sidde og hygge over en god middag. Her fra er der adgang til udestuen, som med det fantastiske lysindfald danner rammen om en lille oase. 1. sal er indrettet med en rigtig dejlig stue med udgang til en sydvendt altan hvorfra der er endnu bedre udsigt over hele området. Derudover indeholder 1. sal 2 gavl værelser samt et kontor/værelse/aktivitetsrum. Ring til mig på 7568 7655, så viser jeg dig gerne rundt og fortæller mere om det dejlige lokalområde….