Beskrivelse
Velkommen til denne idylliske landejendom midt i den skønne natur tæt ved Haarby på Sydvestfyn. Her får I 216 kvadratmeter fordelt på halvandet plan i gennemført stil, en fantastisk, velanlagt have samt tre store udbygninger med et væld af muligheder.Den sorte metalgitterlåge åbner til den herskabelige, grusbelagte indkørsel, der prydes af varieret beplantning, og I ledes ind til den centrale, lukkede gårdsplads. Hovedbygningen byder indenfor til en gennemført stil med hvidmalede lofter, sprossede vinduer og gedigne løsninger. Stueetagen indeholder to værelser, badeværelse, køkken-alrum og to sammenhængende stuer. Stuerne adskilles af elegante døre, som skaber en lys, indbydende atmosfære, der kalder på både familieliv, afslapning og selskabelighed. Fra det praktiske bryggers kommer I op på førstesalen til en repos, hvorfra der er adgang til de tre værelser, hvor flotte trægulve og kviste med smukt lysindfald understreger ejendommens elegante stil. Førstesalens badeværelse har, ligesom stueetagens badeværelse, rene linjer i et minimalistisk, æstetisk design. Langs med hele hovedbygningen finder I en flot terrasse, hvor udelivet kan nydes. Det store terrasseområde er smagfuldt belagt med brosten og med adskillige nicher og kroge, så der er plads til både grill, solsenge, parasoller og aktiviteter for børn og voksne. Her er frit udsyn til de åbne vidder og til haven, der er anlagt med enkelte træer, bede og buske i den store græsplæne. Matriklen rummer endvidere tre udbygninger, som blandt andet indeholder et rummeligt værksted og rigelig opbevaringsplads. Her er potentiale for både dyrehold, hobbyaktiviteter eller erhverv – kun fantasien sætter grænserne. Ejendommen ligger fredeligt for enden af Lysemosegyden i cykelafstand til busstoppested, skole, daginstitution og indkøbsmuligheder. Regionaltog, motorvej og alle Odenses tilbud og faciliteter nås på en god halv time i bilen….