Beskrivelse
Rummelig og ideel familie villa
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/3 – klik på billede –
Pladsmangel kommer du ikke til at opleve i denne bolig. Denne familievenlige villa i Korsør syd er nemlig på hele 237 kvm som i stueplan er fordelt med bryggers, et åbent lyst køkken samt en stor og rummelig stue. I åben forbindelse med stue er den hyggelige pejsestue med brændeovn og store vinduespartier mod haven. Fra pejsestuen er der udgang til en stor træterrasse med lækkert udekøkken med bl.a. integreret grill.
Værelsesafdelingen i stueetagen indeholder 2 gode værelser samt et stort soveværelse. Pænt badeværelse med bruseniche. I stueetagen findes også en stor entré.
1.salen som nemt kunne danne rammerne om familiens børn eller unge mennesker indeholder 2 gode værelser samt et godt badeværelse med bruseniche. Herudover findes der et fantastisk åbent rum der bruges som ekstra stue, måske som børnelegerum, gamerrum eller danserum. Fra den ekstra stue er der udgang til en tagterrasse med flot udsigt over området og til Storebælt.
Til ejendommen er der foruden en god indkørsel til carport, også et stort udhus samt et orangeri. Selve haven er yderst velbeplantet med mange buske og frugttræer.
Ejendommen er velisoleret, opvarmes delvist med gulvvarme via fjernvarme og har Genvex anlæg som sikrer både et godt indeklima og en god varmeøkonomi.
Som om ejendommen i sig selv ikke var et unikt tilbud, så er beliggenheden det med stisystemer til skøn badestrand, indkøb inden for få hundrede meter. Motorvejsforbindelse og Korsørs hyggelige havnecentrum med butikker og byens gamle befæstningsværk er ligeledes inden for kort afstand.
Velkommen til Lyshøj 3 – Vi glæder os til at fremvise boligen for dig….