Beskrivelse
På Lyshøjvej 5 i Forlev finder I denne villa i halvandet plan. Her får I en veldisponeret planløsning, der fordeler sig over fire værelser, et badeværelse, et bryggers, et spisekøkken og en stue. Dertil er der to disponible rum og en garage, og haven byder på en stor græsplæne og en herlig, overdækket terrasse. I bosætter jer i et børnevenligt kvarter, hvor der er overskuelige afstande til hverdagens fornødenheder. Der er gåafstand til Forlev Friskole og busstoppestedet, mens indkøbsmuligheder, dagtilbud og Vemmelevhallen findes inden for en radius af knap tre kilometer. Som bonus kan I også let komme på motorvejen.Udefra præsenterer villaen sig fint med den lyse facade og det mørke tag. I træder indenfor i hjemmet via entréen, der leder jer til et værelse og badeværelset med badekar. Dernæst kommer I til den hyggelige stue, hvor der er god plads til sofaen. I spisekøkkenet er der masser af opbevaringsløsninger og albuerum, og herfra tilgår I endnu et værelse. Bryggerset tilgås udefra sammen med to disponible rum.På førstesalen finder I de to sidste værelser samt en særdeles indretningsvenlig repos med bjælkeloft.I haven er der en dejlig stemning, og grunden omkranses nydeligt af både hæk og hegn. På den flisebelagte, overdækkede terrasse kan udendørslivet nydes i næsten alt slags vejr, og græsplænen er ganske let at vedligeholde. Prikken over iet udgøres af den praktiske garage, som kan anvendes helt efter jeres behov.Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere….