Beskrivelse
157 velindrettede kvadratmeter
Her får du en skøn halvanden plans villa med gode indretningsmuligheder. Boligen ligger i skønne omgivelser med udsigt til marker og i kort afstand fra rekreative områder. Herudover er der gåafstand til Osted Skole, samt indkøb og børnehave. I bil er der ca. 12 min til Roskilde By. Ejendommen:Ejendommen fremstår i pæn og velholdt stand og er opført i 1972 i pæne gule mursten. Til ejendommen hører en indbygget garage med plads til to biler samt et kæmpe overdækket skur med masser af plads til opbevaring. Boligen opvarmes med varmepumpe i dag og brændeovnen sørger for hyggen i stuen. Læg hertil en dejlig solrig terrasse beliggende mod vest. Indretning:Du bydes velkommen i et kombineret bryggers/entre med adgang til gæstetoilet med mulighed for bad. Fra entréen har du adgang til det pæne køkken/alrum med et pænt hvidt køkken og spisebordet med plads til maden i hverdagen. Fra alrummet er der åbent adgang til den store lyse stue indrettet med hyggelig pejs, udgang via skydedør til terrassen samt adgang til 1. salen. 1. sal indeholder: Repos til 3 gode børneværelser/gæsteværelse, forældresoveværelse med skabsvæg samt et stort badeværelse m. brus og gulvvarme. Læg hertil en skøn hems med masser af muligheder for opbevaring eller børne-leg. Område:Ejendommen er beliggende i bunden af en lukket villavej i det hyggelige villakvarter Lysholmparken. Her er rig mulighed for at børnene kan lege på vejen. Villaen er omringet af grønne områder og stier til de lange gåture med familien eller hunden. Her er ligeledes kort afstand i bil til Roskilde By samt det tager cirka 30 minutter i bil til København C. Sportsaktiviteter i form af badminton, håndbold, tennis mv. er ligeledes indenfor gåafstand….