Beskrivelse
Velindrettet etplansvilla i Gørløse med blomsterrig have
Åbent hus med tilmeldingskrav 20/10 – klik på billede –
Omkranset af en blomsterrig forhave og en lige så blomsterrig baghave møder man denne villa i Gørløse, der foruden de velpassede udearealer byder ind med 100 kvadratmeter bolig i ét plan.
I den overskuelige bolig er pladsen udnyttet godt, så der er en behagelig rummelighed knyttet til hjemmet. Det gælder ikke mindst i køkken, alrum og stue, der er samlet i et åbent rumforløb. Men også entré/bryggers, badeværelse og de to værelser holder fornuftige størrelser.
På energifronten er villaen forsynet med fjernvarme. Efter behov kan der suppleres med varme fra brændeovnen i stuen.
Det største af de to værelser og køkkenet har udgang til en delvist overdækket fliseterrasse, der er anlagt op mod villaens sydvestvendte facade.
Baghavens græsplæne er kantet af blomsterbuske i lange rækker. Forhaven er mindre, men også tilplantet, så tilværelsen på Lystrupvej 10 rammes fuldt ind i floraens farver.
Gørløse er et velfungerende bysamfund med indkøb, foreningsliv, børnepasning og skoletilbud. Fra denne villa kommer man til fods til det hele, også Gørløse Station, der ligger 650 meter fra hoveddøren. Fra stationen er der lokaltog to gange i timen til Hillerød på små 10 minutter (inklusiv et stop ved det kommende supersygehus i Favrholm). I bil er der fra carporten på Lystrupvej 10 et kvarters kørsel til Hillerød.
Kontakt EDC for mere information og en fremvisning….