Beskrivelse
Moderne og centralt beliggende enderækkehus
Åbent hus med tilmeldingskrav 9/11 – klik på billede –
Her får du den ideelle bolig til dig, der søger et bynært og centralt beliggende hjem. Du får nogle fantastiske rammer, hvori du kan skabe dit drømmehjem. Vi glæder os til at byde dig indenfor.
Du bydes velkommen i en lys entré, der ligeledes agerer fordelingsgang til resten af boligen. Når du træder videre ind i boligen, mødes du af et lyst og åbent køkkenalrum. Fra køkkenet er der desuden adgang til boligens kælder. Det rummer et moderne udtryk samt god funktionel skabsplads og med kogende vandhane. Ydermere er der en hyggelig krog perfekt til en mindre spiseplads. Herfra er der åben adgang til stueområdet, og I kan således nyde hverdagens stunder sammen. Opholdsstuen rummer god plads til et hyggeligt sofaområde med et super lysindfald gennem rummet. Køkken, stue og entré er renoveret i år 2021/2022.
Rækkehuset byder netop på både kælder og 1. sal, hvilket giver en super fordeling af rum, hvor man frit kan trække sig tilbage. På 1. salen finder du boligens to værelser, der begge rummer en fin størrelse. Værelserne har et skønt lysindfald og udsigt over byen i flere retninger. Ydermere er der et fint anvendeligt toilet med alt du har behov for.
Kælderplan byder på et stort badeværelse, bryggers og disponible rum. Det store badeværelse er færdigrenoveret i år 2023 og rummer et moderne udtryk og med god gulvplads. Badeværelset har funktionelt brusebad, toilet og god plads til opbevaring. Rummet er lyst op med spots, der blot tilføjer en ekstra fornemmelse af rummelighed. Desuden er der gjort klar til installering af spa/badekar. Fra boligens bryggers er der attraktiv opbevaring, vaskemaskine samt bagudgang.
Adressen byder på kort afstand til alle hverdagens nødvendigheder. Her er blot få hundrede meter til byens hyggelige gågade, der har flere forskellige restauranter- og caféer samt specialbutikker. Byen rummer noget for enhver, hvad enten du vil gå på opdagelse i den hyggelige gågade eller nyde de kulturelle eller naturrige oplevelser, der blot er få øjeblikke væk.
Lyder ovenstående interessant, så kontakt os på 59 91 33 33….