Beskrivelse
Fristedet ved Tårup Strand
Åbent hus med tilmeldingskrav 2/8 – klik på billede –
Det er svært at sige, om det bedste er den hyggelige atmosfære, lysindfaldet eller beliggenheden nær Storebælt. Ét er dog sikkert – her får I et både hyggeligt og lækkert fritidshus, som er lidt ud over det sædvanlige.
Huset fra 1973 er flot opdateret. Foruden de tre værelser, entréen og det rummelige badeværelse er hele huset udført i et åbent rumforløb med masser af behagelige opholdsmiljøer.
Køkkenet byder på moderne skabsinventar i en nordisk stil, mens detaljer som masser af vinduespartier tilføjer det allersidste til den allerede overbevisende rumfornemmelse. Huset opvarmes med en energieffektiv varmepumpe.
Den dejlige have er anlagt med terrasser på begge sider af huset, og særligt den vestvendte baghave, som ligger ud til de åbne marker, er helt ugeneret. Husets navn “Fristedet” kommer her absolut til sin ret.
I finder fritidshuset ved Tårup Strand lidt syd for Nyborg, og I kan praktisk talt tælle trinnene, når I smækker hoveddøren og spadserer ned til vandet. Badning fra broerne og jollesejlads er en fast del af ferielivet på den fynske østkyst, og der er intet til hinder for, at I kan tage morgenkaffen med og få en smuk solopgang over bæltet med.
Dette hus er unægteligt noget for sig. Slå på tråden eller send os en mail – så arrangerer vi med fornøjelse en fremvisning for jer….