Mågevej 29, 5450 Otterup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

God og solid 60’er-villa centralt i Otterup

Åbent hus med tilmeldingskrav 30/3 – klik på billede –

– Velfungerende 60’er-villa
– Fornuftig indretning med tre værelser
– To stuer og et spisekøkken
– Kort gåafstand til samtlige fornødenheder

Man må bare sige, at Otterup har nogle fordele, som de færreste andre byer besidder. I kan gå rundt mellem alle de daglige fornødenheder, og byen er et trygt sted at bo. Leder I derfor efter et sted at bygge rede, vil vi gerne slå et slag for denne etplansvilla. Her får I nemlig rigtig gode rammer – både konkret og i overført betydning.

Adressen hedder Mågevej 29, og I finder huset i den østlige del af Otterup. Fem minutters gang fra indkørslen spadserer I ned ad byens centrale handelsgader, og alene inden for de nærmeste par hundrede meter finder I foruden indkøbsmuligheder også både lægehus, institutioner og skole. Samtidig bor I på en lille, rolig vej, som gennemkørende trafikanter naturligt ledes langt uden om.

En murstensvilla som denne er blandt boligmarkedets største klassikere. Ejendommen er opført i 1967 med lavt sadeltag og gule murstensfacader, mens de røde vinduesrammer tilføjer et charmerende strejf. Der hører også en muret garage med til ejendommen. Leder I efter bonuskvadratmeter til værksted, træningsrum eller øvelokale, er det nemt at få øje på mulighederne i den murede garage.

Selve boligen råder over 127 m2 i ét plan, og sammen med badeværelset udgør de tre værelser en samlet afdeling i den ene side af huset. Der er ganske god garderobeplads i entréen, og det samme gælder i bryggerset, der ligger i boligens modsatte ende. De fleste familier vil værdsætte, at opholdsrummene nyder høj prioritet, og her viser boligens sig desuden fra sin mest fleksible side. Køkkenet ligger nemlig separat, og der er rigelig plads til en god spiseafdeling. Derudover finder I to store stuer, som nemt kan blive udgangspunkt for separate opholdsmiljøer.

Den tilhørende have skal I heller ikke udkæmpe større slag med. Den sparsomme beplantning giver en pæn velkomst mod vejen, mens frugttræer, randbede og hæk holder på formerne. Bedst af alt får I en overdækket og fuldstændig ugeneret terrasse på sydsiden af huset.

Ønsker I at høre nærmere? Eller måske opleve boligen ved selvsyn? Så tøv ikke med at kontakte os….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Mågevej 29 , 5450 Otterup1.295.000 kr.9.682 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.393 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 127 ㎡Grund: 709 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1967