Beskrivelse
Gode rum. Delevenlig. Central placering.God stand.
Velkommen til Mågevej 44, 2. tv. Er du på udkig efter dit næste hjem og ønsker at bo centralt i Nordvest? Så skal du klart kigge forbi vores 2-værelses lejlighed. Boligen er delevenlig, har et pænt køkken og bad med god plads, samt har man nem adgang til den grønne fælles gård.OBS!: Der er hjemfaldspligt på lejligheden. Hjemfaldspligten er udskudt til år 2057LEJLIGHEDEN: Når du træder ind ad hoveddøren, bliver du mødt af en pæn fordelingsentré, som fører til alle lejlighedens rum. Her finder du også et indbygget skab, der giver gode muligheder for opbevaring af overtøj og sko. Badeværelset er nyistandsat med gulvvarme i 2025, er flisebelagt, rummeligt og har separat bruseniche. Køkkenet er fra 2024, et klassisk hvidt elementkøkken med en pæn mørk bordplade. Her er god plads og mulighed for at have en spiseplads. Lejlighedens soveværelse er rummeligt med plads til både en stor fritstående seng, klædeskab og skrivebord, hvis man ønsker det. Det sidste rum, som er stuen, har god plads til både et hyggeligt sofahjørne, hvor filmaftenerne kan nydes, og et spisebordsområde, hvor man kan samles til diverse måltider. Denne lejlighed fungerer perfekt til deling med to gode rum, til par eller til den enkelte. Så leder du efter en lejlighed, der ligger centralt og har to rummelige værelser, skal denne lejlighed opleves!EJENDOM: Flot murstensejendom fra 1937 som består af foreningen Nordrevænge – Nattergalevej 38-90, Mågevej 44-58 & Vibevej 28-30. Ejendommen byder på et dejligt grønt gårdmiljø og gode fællesfaciliteter, som fx fællesvaskeri og tørrerum. Foreningen har gennemgået et renoveringsprojekt, hvor der er blevet renoveret faldstammer, facader samt skiftet vinduer.OMRÅDE: Ejendommen er beliggende i det attraktive og efterspurgte Fuglekvarter. Her finder du rolige og grønne omgivelser, men også Nørrebros pulserende byliv, der byder på et kreativt miljø med både forretninger, kulinariske madoplevelser og hyggelige caféer. Skal du med offentlig transport, kan du på gåben nå til Nørrebro St. på få minutter, der også huser den nye Metro Cityringen. Diverse buslinjer er også indenfor rækkevidde. Du er blot en cykeltur fra Utterslev Mose, diverse uddannelsesinstitutioner og området er ligeledes rigt på både shopping- og indkøbsmuligheder ved Nørrebro Bycenter og nærliggende supermarkeder.


