Beskrivelse
Villa i børnevenligt kvarter i Vojens
Åbent hus med tilmeldingskrav 22/9 – klik på billede –
Attraktivt placeret i Fuglesøkvarteret præsenteres du her for en yderst fantastisk beliggenhed – Der er tale om et børnevenligt kvarter, en blind vej og nem adgang til hele området omkring Fuglesøen, det er blot et stenkast herfra, du har desuden gode stisystemer lige udenfor døren.
Villaen fremstår i god og gedigen stand både inde og ude, tydeligt er det, at her er der tale om en velholdt og løbende opdateret villa.
Med en veludnyttet planløsning og hele 163 m² i et plan, du mødes af nogle behagelige lyse og solide rammer. Du modtages i entréen og herfra har du fordelingsgangen der giver adgang videre rundt i villaen. Villaen rummer 3 gode værelser, et badeværelse samt et skønt bryggers. Køkkenet er med nydeligt og nyere inventar og her er god spiseplads – der kan der åbnes op ind til spisestuen, så du kan få et helt fantastisk køkkenalrum og et unikt kig på tværs af villaen. I den store vinkelstue er der rig plads til at være sammen på og gode vinduespartier, som lader masser af naturligt lys strømme ind. Herfra er der udgang til en dejlig terrasse, hvor du kan nyde en et lukket havemiljø. Til villaen hører endvidere hele 35 m² høj og meget anvendelig kælder med alletiders muligheder for et hav af forskellige hobbys.
Fra den syd-vestvendte solterrasse kan du nyde sommeren med grillhygge. Haven er meget velanlagt, velplejet og med masser af privatliv.
Her er god plads til familiens biler i den flisebelagte indkørsel og garagen på 32 m². Herudover er her et godt redskabsskur til haveredskaberne.
Vojens er en by med et godt lokalsamfund der sammen kan skabe aktiviteter og arrangementer. Byen har sin egen togstation samt gode busforbindelser. Derudover er der gode indkøbsfaciliteter i begge ender af byen – Rådhuscentret byder også på diverse shopping muligheder. Endvidere har byen sine egne skoler samt pasningsmuligheder for de mindste. I fritiden er der flere forskellige aktivitetsmuligheder – byen har sin egen idrætshal, svømmehal og ishockeyhal hvor der også er mulighed for at bakke op om byens hjemmehold, SønderjyskE….