Beskrivelse
BO GODT I GLOSTRUP
Det er kombinationen af en attraktiv beliggenhed på en central plads i Glostrup samt en overordentligt velkomponeret indretning, der især kendetegner denne fine lejlighed. I kan se frem til at bo tæt på alle hverdagens fornødenheder, og det tilmed i et stille og fredeligt område, hvor fuglekvidder høres tydeligere end bilers brummen. Rumfordelingen med en stor, lys stue og to værelser foruden et pænt køkken er der heller ikke så meget som en finger at sætte på. Til ejendommen hører også fine udearealer.I bosætter jer på Magnoliavej 2, og fra jeres kommende bopæl er det en smal sag at få dagligdagens logistik til at gå op i en højere enhed. Det tager kun få minutter at gå til Glostrup Station, og således er det nemt og bekvemt at komme rundt i nærmest hele hovedstadsområdet. Det er tilsvarende let at få ordnet alskens småting som indkøb, mens der også er gode ruter til løbeture og korte afstande til blandt andet svømmehal, fitnesscenter og meget mere.Lejligheden ligger på første sal i en rødstensejendom fra 1946. De røde sten ledsages af hvide vinduesrammer, og som I træder inden døre, fortsætter det nydelige udseende. I midten af boligen ses den markante stue, hvor et rigt og behageligt lysindfald strømmer ind gennem det vestvendte vindue. I kraft af stuens størrelse er den nem at indrette, og da der er forbindelse til lejlighedens to værelser, er det tilmed muligt at inddrage disse i opholdsrummet. Ved entréen er der en mindre fordelingsgang, som leder jer til det fine køkken. Det er opstillet i en praktisk form med godt med bordplads, og endelig har I et fint badeværelse, der er forsynet med en separat bruseniche.Sidst, men bestemt ikke mindst, skal de behagelige udearealer fremhæves. Det er værd at bemærke, at der er udmærkede parkeringsforhold lige ved opgangen, og samtidig er der hele vejen rundt om ejendommen grønne plæner. Der er ligeledes terrasser med havemøbler, og da området holdes flot, er det behageligt at opholde sig der….