Malling Bjergevej 10, 8340 Malling

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Hesteejendom i smukke omgivelser

Foren familieliv og hesteliv på levested med gode faciliteter til begge dele.Drømmer du om at bo i naturskønne rammer med plads til både familieliv og heste på samme matrikel? På Malling Bjergevej 10 finder du et skønt landligt levested med bl.a. stald, ridebane og folde til hestene samt en opdateret bolig med flere hyggelige terrasser. Inde som ude kan du se hestene på foldene, og forbindelsen er derfor stærk, selv når du ikke står ude blandt dyrene. Et skovstykke på grunden giver adgang til en større skov, ligesom du hurtigt kan ride eller cykle til Ajstrup Strand. Der er under 2 km til skolen i Malling, hvor du også finder indkøbsmuligheder m.m.BEDER-MALLING – I den sammenvoksede, hyggelige Aarhus-forstad finder du og familien et godt lokalsamfund med alt det, I behøver til daglig – dagplejere, børnehaver og gode skoler, samt indkøbsmuligheder, biograf, en velrenommeret kro med udsøgt mad og et aktivt foreningsliv i den lokale idrætsforening. Byens større børn kan tage Letbanen til gymnasiet i enten Odder eller Aarhus.Byen er omkranset af landlig natur med bølgende og bugtende marker, så langt øjet rækker. De blå bølger i bugten kan du cykle til på ca. 15 minutter, hvorefter du når til populære Ajstrup Strand, som er en familievenlig sandstrand. Lidt længere sydpå ad kysten ligger stemningsfulde Norsminde med lystbådehavnen, kroen og Fiskehuset, hvor du kan købe dagens fangst med hjem.Du kan desuden ride ud til stranden og galopere af sted i sandet. Et stykke af stranden fungerer tilmed som hestestrand, så også hestene kan få dyppet hovene. Det siger lidt om området, hvor hestehold er meget udbredt. Det kuperede terræn egner sig eksempelvis godt til islænderheste, som du vil se mange af her.Skov og hestefaciliteter på egen grundBevoksning skærmer af mod Malling Bjergevej og skaber en hyggelig atmosfære omkring boligen, hvor du har flere hyggelige terrasser. Idet vejen heller ikke er travl, er der en herlig ro på den 28.176 kvadratmeter store grund, som mod vest afgrænses af et mindre, privat skovstykke, der egner sig godt til at ride en tur eller til at gå på opdagelse i naturen.Grunden strækker sig sydover med flere folde, hvor du kan lukke hestene ud eller have dem og andre dyr gående i løsdrift. Ridebanen har fiberbund, hvilket ikke alene er yderst holdbart og skånsomt for både hest og rytter – det sikrer også optimal dræning af banen, så du kan bruge den på våde årstider.Foruden to bokse i det fri rummer staldbygningen fem bokse af en god størrelse. Kan du og familien ikke selv fylde alle boksene, er der gode muligheder for at tilbyde opstaldning i de attraktive rammer. Ved stalden er der for nylig opført en stor, sydvendt træterrasse, hvorfra du har frit udsyn til hestene på foldene samt det, der foregår på ridebanen, hvad enten der er spring eller dressur på programmet. Derudover er der udhuse med sadelrum og plads til opbevaring af foder og udstyr m.m. få meter fra stalden. Opdateret bolig med udsigt til naturFra udhuset har du kun få skridt over til det rummelige bryggers, som skaber forbindelse mellem boligen og hesteparadiset. De to verdener er dog ikke mere adskilt, end at du fra både stueplanet og førstesalen kan holde øje med foldene. Fordi grunden skråner let, har du et ganske fint overblik fra boligen, der blev opført i 1890 og siden renoveret og opdateret ad flere omgange – senest i 2007. I dag er rammerne lyse og indbydende med hyggelige landlige detaljer som den murede alkove til komfuret og de synlige bjælker i stueloftet.Ud over bryggerset, et gæstetoilet og et praktisk multirum har du i stueplanet et stort leverum i form af køkken-alrum og stue, som ligger i åben forbindelse. Det er familiens samlingspunkt, når en eller flere af jer ikke er ude ved dyrene. Herfra er der desuden udgang til en fliseterrasse, som ligeledes vender perfekt i forhold til såvel solstråler som udsigt.Udsigten bliver endnu bedre i den ekstra stue på første sal. Her åbner en stor kvist med glas i siderne og udgang til en buet balkon virkelig for udsynet ud over din egen grund og de øvrige omgivelser. Nyd et køligt glas rosé på balkonen en lun sommeraften, mens dagens sidste solstråler sætter en helt særlig glød på aftenhimmelen, og der er faldet ro over hestene. Når I selv skal gå til ro, er der soveværelse og to gode børneværelser med hems her på førstesalen, som også rummer et stort badeværelse med både badekar og bruseniche. Fra badekarret, der er placeret i endnu en kvist, har du udsigt mod nord, hvor du på en klar dag kan øjne Moesgård i horisonten.Bo side om side med dine heste omgivet af skøn natur og fred og ro. Mellem skov og strand – og få minutter fra livet og mulighederne i Malling – får du og familien en rummelig ejendom på en stor grund med gode hestefaciliteter og flere muligheder….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Malling Bjergevej 10 , 8340 Malling7.500.000 kr.35.361 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.403 kr/mdrLandejendomEnergimærke: A2010Størrelse: 213 ㎡Grund: 28176 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1890Sidste tilstandrapport er fra: 2024-03-04 check den her