Beskrivelse
SMUK VILLA#I SUPER#FLOT STAND
Der er godt nyt til jer med kvalitet, æstetik og et skønt nærmiljø på toppen af jeres boligdrømme-liste. Disse elementer besidder denne fremragende ejendom i Dronninggårdskvarteret i Holte nemlig. Villaen er oprindeligt fra 1907, men er sidenhen bragt op til nutidens standarder i fuld respekt for den charmerende stil. I får helt sikkert også glæde af det enormt flotte udhus, der kan tjene et væld af formål, og så spiller beliggenheden som bekendt også en markant rolle. Det fredelige kvarter befinder sig ved skov og sø, hvilket er betagende rammer uanset, om det er løbeskoene, der snøres, eller det er familien, som drager ud på eventyr. Alt det praktiske findes inden for en radius af to kilometer. De små fragtes i cykelvognen til daginstitution, mens de lidt større børn selv kan træde i pedalerne til den velrennomerede skole. Tilsvarende klares indkøb, og bilen tilgår motorvejen på godt fem minutter. Vend tilbage til adressen, og bemærk den salige ro. I lander i indkørslen med plads til fire biler, med rådhusbelægning fra cirka 2019, og jeres kommende bolig troner med hvid facade, sprossede ruder og sort tag. Der er tilmed fast Icopal-undertag. De detaljerede vindueslysninger, de høje stuklofter og de massive egetræsgulve markerer de historiske vingesus. Svane-køkkenet supplerer med moderne komfort i form af god plads og ovn i arbejdshøjde, og de tidløse elementer toppes af en massiv egetræsbordplade. Franske døre skaber forbindelse til de åbne stuer, hvoraf den ene har dobbeltdør til terrassen. Den separate forældreafdeling kan indfinde sig i stueplan med et værelse og et badeværelse til rådighed, og etagen afsluttes af et bryggers, inden I følger trappen til stuen på første sal. Tillad jer bare at fortsætte begejstringen, for heroppe bibringer de synlige bjælker en særlig atmosfære, og badeværelset har både kar og bruseniche samt to håndvaske. Slut af med de tre lyse værelser. Endelig er det havens tur, og den er værd at vente på takket være sin kombination mellem solrige terrasser, enkel beplantning og masser af plæne. Det flotte udhus fra omtrent 2018 sætter en ny standard for udhuse, så I kan roligt lægge planer og få idéer her. Ejendommen er radonsikret mod undergrunden og har fibernet….