Beskrivelse
Velholdt villa i Furesøkvarteret – med 197 m2, fred og få meter til natur
Boligsøgende familier med sans for natur og brug for god plads kan med fordel sætte kurs mod Malmmosevej 85A i Virum, hvor vi nu udbyder en etplansvilla, der få meter fra skovkanten breder sig over knap 200 kvadratmeter. Villaen er ikke bare rummelig, men udmærker sig også med højloftet og lys arkitektur, ligesom terrasserne og den parklignende have er badet i solens stråler fra syd og vest. Foruden nærhed til naturen kan det i forhold til beliggenheden bemærkes, at der er tale om en af de mest fredelige adresser, man kan forestille sig, selv efter Furesøkvarterets høje standard. På en 1.086 kvadratmeter stor koteletgrund ligger villaen trukket tilbage fra Malmmosevej. Omkring villaen er der primært lavt byggeri og tilstødende haver. Såvel inde som ude er der udsyn til lydløse indslag som varieret vegetation og himlen over Furesøen. For enden af indkørslen til koteletgrunden åbner Malmmosen sig med stier til Furesøen en lille kilometers penge fra hoveddøren. Stierne er velegnede til gåture og motion med varierede udsyn over søen og rig mulighed for en dukkert fra badebroer. Ruterne i naturen fører også til Yachtklubben Furesøen, Næsseslottets romantiske landskabshave og det meste af vejen til Holtes bymiljø omkring Midtpunktet. Skolemæssigt er villaen placeret i et af landets mest efterspurgte distrikter, med tilknytning til Virum Skole, ligesom VG, Virum populære gymnasium, er inden for rækkevidde.Villaen er bygget i 1969 og senere renoveret omkring år 2000. Indvendig blev så godt som alt skiftet ud med nyt. Samtidig blev boligen udvidet med en tilbygning, der glider naturligt ind i det stilmæssige udtryk. I det ydre har villaen bevaret et klassisk formsprog fra 1960erne, men når man træder indenfor, er det i praksis i en bolig fra år 2000. En bolig, der siden er opdateret løbende, og som præsenterer sig i pæn velholdt stand.I tilbygningen er der åbning til kip, der matcher boligens medfødte arkitektur med fokus på højloftede rum, og som giver en ekstra følelse af rummelighed, ikke mindst hjemmets store rum – køkken-alrum, spisestue og stue.Med en god græsslåmaskine eller en robotklipper kommer man hurtigt langt med havearbejdet. Det meste af det øvrige grønne, som buske og et stort æbletræ, passer sig selv og giver fri til at nyde sommerlivets stilhed og naturen få meter fra Malmmosevej 85AKontakt Nybolig for en fremvisning.Mads & Stig Fordi vi er født og opvokset her…