Beskrivelse
Indbydende lejlighed med stor sydvestvendt altan
Velkommen til Malurtvej 27, 1. tv:
Træd ind i denne indbydende lejlighed, hvor I først mødes af en rummelig entre med god plads til at smide overtøjet. Med sin gennemtænkte indretning og den gode placering tæt på alle hverdagens bekvemmeligheder samt Aalborgs pulserende centrum, er denne lejlighed et ideelt hjem for en bred vifte af købere, uanset om I er en lille familie, et kærestepar eller førstegangskøbere.
De 76 kvadratmeter imponerer med to velproportionerede soveværelser, en stor stue, et funktionelt køkken og et pænt badeværelse. Opholdsrummet er lyst og åbent, hvilket giver mulighed for at skabe separate spise- og opholdsområder uden at gå på kompromis med pladsen eller funktionaliteten. Værd at nævne er desuden at sælger har fået installeret nye energivinduer i stuen. Såvel køkkenet som badeværelset er velholdte, og kronen på værket er den store solrige altan mod sydvest.
Lejligheden er beliggende i en charmerende 70er-ejendom med en facade bestående af gule sten, karakteristiske kvadratiske vinduer og generøse altaner. Derudover får I adgang til fælles grønne områder og rigeligt med parkeringsmuligheder.
Placeringen byder på kort afstand til alle daglige fornødenheder samt offentlig transport, med busforbindelser, der nemt og bekvemt bringer jer til samtlige hjørner af byen. Aalborgs centrum og dets mange tilbud ligger kun knap tre kilometer væk, og for dem der søger en stille stund i naturskønne omgivelser, er der et lille skovområde inden for gåafstand. Pendlerne får også optimale vilkår, da motorvejen kan nås på blot fem minutter….