Beskrivelse
Fin etplansvilla i fredeligt kvarter i Løgten
På Manbjergvej 79 i Løgten finder I denne etplansvilla fra 1972, der består af 145 kvm. Planløsningen er ganske velfordelt og byder på fire soveværelser, et badeværelse, et toilet, et bryggers, et køkken-alrum og en stue. Hertil har I en dejlig grund på 878 kvm, som er anlagt i en pæn, nem stil, og for enden af den rummelige indkørsel er der en muret garage. I bliver en del af et roligt og fredeligt kvarter, hvor der ganske tæt på adressen er et stisystem, som fører til bussen, bageren, dagtilbud og Superbrugsen. Der er cykelafstand til Skødstrup Skole, som ligger tæt på Skødstrup Hallen og Skødstrup Idrætscenter. Kysten ud til Kalø Vig kan nås på et kvarters cykeltur, og drømmer I om en tur til Aarhus, kan I køre dertil i bil på under en halv time. I træder indenfor via entréen, der leder jer til en fordelingsgang, hvorfra næsten samtlige af boligens rum tilgås. I den ene ende har I køkken-alrummet, som er udført med masser af opbevaringsløsninger og rum til samvær på tværs af madlavning og spisning. Ved siden af køkken-alrummet finder I stuen, hvor solen stråler gavmildt ind fra syd og vest, og rummet har en ganske god størrelse til sofagruppen og et stort spisebord til festlige lejligheder. Toilettet, badeværelset med muret bruseniche og tre af de fire værelser nås via fordelingsgangen. Disse tre værelser har indbyggede skabe, og det fjerde tilgår I fra køkkenet. Boligen afrundes af bryggerset, som har egen udgang.Den hyggelige have er anlagt i en nem stil. Græsplænen inviterer til leg under åben himmel, og med to dejlige terrasser får I rig mulighed for at nyde udendørslivet. Som bonus er der skønt med beplantning, som skaber en frodig og hyggelig stemning….