Månebakken 1, 4690 Haslev

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Flot velholdt villa med central placering i Dalby

Nu kan I blive ejerne af denne rummelige villa, der ligger dejligt i Dalby. Her får I en ejendom på 172 m2 fordelt over ét plan med en god planløsning, mens der udenfor venter jer en skøn, solrig have til de lune dage. Velkommen til.Jeres kommende hjem har hvid murstensfacade med mørke vinduespartier, og indenfor kan I glæde jer over en lys og indbydende bolig. I den ene ende ligger jeres tre værelser samlet, som alle har indbyggede skabe til opmagasinering. Sammen med værelserne finder I også badeværelset med bruseniche og badekar, og ved siden af badeværelset kommer I til gæstetoilettet. I kan yderligere også se frem til et praktisk bryggers, et køkken samt nogle store stuer. Køkkenet har lyse skabe og skuffer, og herude kan I tilmed få plads til en mindre spisekrog, så I kan være i hinandens selskab på tværs af forskellige aktiviteter. I stuerne bliver I mødt af brede vinduespartier, der lader dagslyset strømme ind, og takket være rummenes størrelser får I muligheden for at indrette dem efter jeres ønsker og behov. Udenfor kan I bruge tiden på jeres skønne terrasse, der er orienteret mod sydvest, så I det meste af dagen kan opholde jer i solens stråler. Foruden terrasse er haven anlagt med græsplæne, træer, buske og bede, som tilsammen giver jer skønne omgivelser.Afslutningsvis skal beliggenheden fremhæves, da I bliver bosat på en god adresse ikke langt fra hverdagens gøremål. I en radius af 800 meter kommer I både til pasningstilbud, skole og indkøbsmuligheder, mens der i området også er flere grønne områder, som I kan bruge tiden i. Kunne det være jeres fremtidige hjem? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Månebakken 1 , 4690 Haslev1.695.000 kr.9.563 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.517 kr/mdrVillaEnergimærke: FStørrelse: 172 ㎡Grund: 703 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1974