Beskrivelse
Charmerende og moderniseret sommerhus
Åbent hus med tilmeldingskrav 14/8 – klik på billede –
Nu udbydes et charmende stråtæktet sommerhus, som dateres tilbage til 1877, hvilket på ingen måder kan ses, da sommerhuset har været gennem en større renovering det seneste år. Der kan f.eks. nævnes: malet hvidt indvendigt, nye troldtektlofter overalt, alle gulve er skiftet, nyt Svane køkken, etableret aktivitetsrum og lavet to nye badeværelser med inventar fra Svane. Sommerhuset er smagfuldt indrettet med tidssvarende materialer, således alle rum fremstår lyse og venlige med en behagelige atmosfære.
Sommerhusets 139 kvm. er veludnyttet og er delt op i 2 beboelsessektioner, hvilket betyder at den egner sig godt til to familier eller en stor familie.
Sommerhuset indeholder i alt 4 fine og lyse værelser. To badeværelser med bruseniche, det ene med spabad og det andet med sauna. Husets samlingspunkt er det store køkken-alrum i forlængelse af stuen, hvor familien kan nyde en masse gode timer sammen, mens ilden knitrer i brændeovnen. Fra stuen er der dobbeltdør ind til husets aktivitetsrum, hvor alle konkurrencemennesker kan tage en dyst i poolbillard eller slappe af ved fjernsynet.
Der er flere skønne terrassemiljøer rundt om huset, så morgenkaffen kan nydes på den østvendte terrasse, mens solen står op, og der er mange timers solbadning på den sydvestvendte terrasse, hvor roen også kan nydes i udespaen.
Den store grund indbyder til mange timers boldspil og leg, hvor der også er gyngestativ og sandkasse til familiens mindste.
Der er i sommerhuset installeret til luft til luft varmepumper.
Fra sommerhuset er der 1.300m. til Vesterhavet, som er i stand til at imponerer uanset årstid. Der indbydes til både leg og afslapning på stranden samt nogle gode spadsererture i klitlandskabet Der er fra huset gode muligheder for en rask cykeltur på den veletablerede natursti der snoer sig hele vejen fra Søndervig til Nymindegab gennem den smukke vestjyske natur.
Der er ca. 2 km. ind til Søndervig, hvor der er aktiviteter for hele familien blandt andet det nye Lalandia….