Marengovej 4 0-th, 2300 København S

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Delevenlig lejlighed med sydvendt altan!

Velkommen indenfor på Marengovej 4, st. th. – en lejlighed i rolige omgivelser med sydvendt altan! I bliver mødt af en rummelig fordelingsentré med plads til at hænge overtøjet. Herfra har I adgang til alle lejlighedens rum. Videre ind i stuen bemærker I med det samme det skønne lysindfald fra syd, der lyser lejlighedens hjerterum op. Her er flotte parketgulve, mulighed for funktionel indretning og direkte udgang til en skøn altan. Her er plads til at nyde de varme sommerens varme solstråler. Lejlighedens soveværelse er meget rummeligt, og her er både plads til stort opbevaringsskab, dobbeltseng og skrivebordsplads. Soveværelset vender ud mod et roligt gårdmiljø, og her kan I altså med fordel sove med åbent vindue på de varme sommernætter. Fra gangen kan I tilgå lejlighedens køkken der fremstår i flotte, velholdte træelementer. Her er rigeligt med opbevaringsplads samt opvaskemaskine, gaskomfur og køle/fryseskab. Ved siden af køkkenet finder I lejlighedens badeværelse. Her er indbygget cisterne og pæne klinker der matcher det fine udtryk. Bemærk desuden den smarte opbevaringsplads der er bygget ind i væggen. Alt i alt en lys og delevenlig lejlighed!Lejligheden er beliggende i et yderst attraktivt område, der også er børnevenligt. Fra lejligheden har du kort afstand til Lergravsparken, Øresund og Amager Strand Metro, hvor du inden for kort tid kan være i det centrale København. Desuden har du en kort cykeltur til Amager Strandpark og de hyggelige omkringliggende cafeer og restauranter. Indkøbsmulighederne er lige rundt om hjørnet, ligesom du er omringet af skønne grønne områder, der er med til at tiltrække fuglenes kvidren – ja, det er nærmeste den eneste “støj”, I får i nabolaget. Lejligheden er beliggende i en flot murstensejendom fra år 1935. Bygningen er velholdt og der er senest foretaget renovering af faldstammer og stigestrenge i hhv. 2015 og 2017. Foreningen administrerer bygningen til flot, hvilket sikrer trygge rammer for lejlighedens nye ejere. Der foreligger blandt andet en vedligeholdelsesplan der løber frem til 2024. I har brugsret til kælderrum, vaskekælder og cykelkælder. Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Marengovej 4 0-th, 2300 København S1.995.000 kr.39.118 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.536 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: DStørrelse: 51 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 2Opført i: 1935