Beskrivelse
Arkitekttegnet kvalitetsbolig med god beliggenhed
Der er mange grunde til at gøre denne lækre kvalitetsvilla i Højbjerg til jeres næste hjem. Det kunne eksempelvis være det smukke arkitektoniske udtryk, hele 278 m2 bolig, den fantastiske komfort og funktionalitet eller det faktum, at der i dén grad er kræset for detaljerne. Det kunne også være den sublime beliggenhed i Højbjerg tæt på både byliv og skøn natur.Huset ligger i et lukket område stort set lige ud til den fredede natur, der leder op til Jelshøj. I kvarteret er der grønne fællesarealer, legeplads og boldbane, og på kort tid kan I nå flere skoler, daginstitutioner, supermarkeder og Lysengs idrætsanlæg med svømmehal. Der er heller ikke langt til midtbyen eller Marselisborgskovene og vandet.Ejendommen, der er bygget af Lasse Larsen Byggefirma, er opført i en elegant, funkisinspireret stil med rene linjer, fladt tag og store vinduespartier, der inviterer lyset indenfor. Alle materialer er valgt fra øverste hylde med øje for lav vedligeholdelse. Samtidig er huset energioptimeret til den store guldmedalje med blandt andet energivinduer, jordvarme og solceller.Indendøre sørger gennemgående gulvvarme, IHC-system, akustiklofter og Genvex-anlæg for både høj komfort og et behageligt indeklima.Boligen passer perfekt for en familie, idet I får tre store børneværelser, en suveræn forældreafdeling og et lækkert opholdsområde, hvor familielivet kan udfoldes. Stue, alrum og køkken ligger i let forskudt, åbent forløb, og herfra er der direkte udgang til et delvist overdækket terrassemiljø, som løber langs husets syd- og vestside.Køkkenet er udformet i tysk kvalitet fra Alno og med fine kvalitetshvidevarer, mens boligen også rummer et vinrum, et teknikrum og et bryggers med indgang til en 57 m2 dobbelt garage. Dertil kommer to flotte badeværelser, hvoraf det ene ligger i åben forbindelse med forældreværelset, der også har walk-in-closet og udgang til den velanlagte have, der trods 1.067 m2 er nem at holde.- Vi glæder os til at vise Margretelunden 8 frem for jer!…