Beskrivelse
Velbeliggende villa i Veddelev – Beliggende ud til åbne marker
Her udbydes en skøn villa med en fantastisk beliggenhed. Boligen ligger i bunden af en lukket vej, direkte ud til åbne marker. Boligen er på 135 velindrettede kvadratmeter plus god kælder på 76m2. Fra boligen er der kig over åbne marker. Hvis du drømmer om at ombygge boligen eller bygge et nyt hus, så kan man få en fantastisk udsigt over fjorden, hvis man får lavet 1.sal på boligen. Ejendommen:Boligen er opført i røde sten med tag af eternitskiffer. Huset er på i alt 211 etagemeter fordelt på 135 m2 stueplan og 76m2 underetage. Til boligen hører en skøn vestvendt have på 871m2. Indretning: Man bydes velkommen i en stor og rummelig entre med trappe til underetagen. Værelsesafdeling med tre gode værelser, som let kan indrettes som fire værelser. Stort badeværelse samt et gæstetoilet. Stort spisekøkken med udsigt over de åbne marker. Køkkenet er beliggende ved stuen, så hvis man ønsker et åbent køkken, kan væggen til stuen let åbnes. Stor lys stue med god plads til både spiseafdeling og til sofagruppen. I stuen er der lysindfald fra tre sider og her er udgang til terrassen og haven. Underetagen indeholder vaskerum, depotrum og en kæmpe garage med plads til tre biler. Området:Veddelev er med god grund en af Roskildes mest attraktive bydele. Her er der ro og fred, skøn natur, fjorden, højt til himmelen og du er kun en cykeltur fra Roskilde centrum og Roskilde station. Fra hoveddøren er der kun 600 meter til børnepasning og busstoppested og Himmelev Skole ligger kun en cykeltur væk. Vigen Strandpark, Roskilde mest populære badestrand, er kun ca. 1000 meter fra hoveddøren. Den hyggelige ystbådehavn er ligeledes inden for gåafstand og ca. 1200 meter fra boligen….