Beskrivelse
Flot villa med god plads og dejlig grund.
Super dejlig villa i en god stil beliggende på en rolig villavej i Nykøbings nordlige del. Dejlig stor lukket grund med mulighed for at bygge carport / garage mv. En bolig med sjæl, og som fremstår i en “herskabelig” stil med højt til loft, reelle rum, og de 170 m2 bolig er velindrettet i en lys og imødekommende stil, som de fleste vil føle sig hjemme i. Her er også mulighed for at opsætte en skillevæg, og dermed få endnu et værelse på 1. salen. Boligens indretning: entre / fordelingsgang med fin trappe til 1. salen, og fra fordelingsgangen er der indgang til et stort værelse, et gæstetoilet, samt til både spisestue og køkken. Flot og hyggelig spisestue med brændeovn, udgang til ophævet træterrasse, og i åben forbindelse til hyggestuen. Alrum og køkken er ligeledes i åben forbindelse med spisestuen. Lyst og venligt køkken med god plads til madlavning og i alrummet kan hverdagens måltider nydes. Fra køkkenet er der lille baggang med videre gang til et godt bryggers / vaskerum, hvor der er plads til hårde hvidevarer og opbevaring. Bryggers ligger i det integreret udhus. Via den flotte trappe er villaens 1. sal, som består af repos, som evt. kan benyttes til hjemmekontor. Fra repos er der adgang til villaens badeværelse med brus og forstue / gennemgangsværelse med kvist, hvorfra der er 2 gode værelser. Ønskes endnu et værelse, er der mulighed for at opsætte væg i gennemgangsværelset, så der bliver en fordelingsgang med adgang til 3 gode værelser. Der er ca. 20 m2 kælder, der dog ikke bliver brugt i hverdagen, og skal tilgås via gulvlem. Direkte fra boligen er der udgang til et udhus på 35 m2., der består af bryggers og flere disp. rum. Grunden er anlagt med flisebelagt parkering foran huset, og herfra er der opgang til både entre og baggang. Resten af den store grund består af hæk, træer, stor græsplæne, og ikke mindste en stor træterrasse, der er syd / vestvendt. En super dejlig villa med sti og god plads, der er beliggende i et godt område med under 10 min. gang til både strand, fjord, skov, anlæg og Nykøbings gågade. Villaen trænger til en modernisering udefra, og vil i den grad komme til sin ret, når murværk er ordnet og malet, og de flotte mahognivinduer er behandlet. Villa har kvalitets tag og vinduer. Boligen oser af hygge, og her er det nemt, at føle sig hjemme, både som det er, men kan også opdateres til nutidens stil, da forholdene er der. En harmonisk villa med sjæl og hygge, der giver masser af muligheder for indretning både til et par eller en stor familie….