Beskrivelse
Særdeles charmerende, super velholdt – lyst moderne sommerhus
På en skøn lukket og uforstyrret grund, højtbeliggende i området med dejligt lys og atmosfære med flot ældre beplantning – ikke for meget at passe og tilpas til at skabe en hyggelig ugeneret stemning. Området lukket og meget fredeligt – man er ca. 15 minutters hyggelig spadseretur fra Heatherhill via små stier over å og igennem kuperet landskab.Sommerhuset er dejlig højt beliggende og der er et skønt lys på grund, terrasser og hus. Grunden har mange gode terrassemiljøer, bl.a. lukket afskærmet gårdhavemiljø, overdækket veranda og åben fliseterrasse – her kan man altid finde sol, skygge eller læ alt efter vejr og humør.Ejendommen er oprindeligt på 35 kvm som er bygget i 1962 – der er tilbygget med yderligere ca. 30 kvm (ej registreret) som er integreret rigtig godt og som giver ejendommen en passende størrelse. Huset er helt indflytningsklart og er indrettet med flot nyere åbent køkken med udgang til super hyggeligt lukket gårdhavemiljø. God lys stue med dobbelt terrassedøre ud til stor overdækket veranda. Tilbygningen med gang og adgang til godt børne-/gæsteværelse samt til stort soveværelse med udgang til terrasse og udkigsvindue til når Bambi græsser i haven. Mulighed for at etablere yderligere ekstra værelse ved stuen med adgang til pænt badeværelse med brus.Alt i alt et super hyggeligt og velholdt sommerhus med lyse venlige rum på en dejlig lukket og uforstyrret grund med god atmosfære.Kom selv og mærk den gode stemning på Markskellet 9 – kontakt Nybolig på 4731 1900….