Beskrivelse
På Markvænget 15 står en etplansvilla, der henvender sig til et bredt udvalg af købere. Beliggenheden er attraktiv, da I har få meter til Skive Fjord og kun 5 min. køretur til Skives inderste. Tilsæt så solrige terrasser og flere indbydende opholdsrum, og I har et hjem, der tilgodeser behovene for de fleste.På den anden side af hoveddøren venter 151 kvm, som I sagtens kan sætte jeres eget præg på, hvis I ønsker det. De to gode stuer markerer sig som indbydende opholdsrum, hvor samværet og de afslappende stunder kan få plads blandt mange kvadratmeter. Heriblandt er den ene udformet med store vinduespartier og en lækker pejs, som I kan tænde op i, når hyggen lige skal have et nøk opad. Boligen indeholder yderligere et badeværelse med dobbeltvask samt et rummeligt køkken med plads til et spisebord, et bryggers med vaskefaciliteter, og så er skabspladsen desuden indtænkt i de tre reelle værelser.Men vent, for herlighederne slutter ikke her! I den pladsrige have kan I virkelig nyde privatlivet, da den grønne beplantning skærmer for nysgerrige blikke, ligesom I også kan se frem til masser af sol og aftener samlet om grillen på en af de to terrasser eller den overdækkede terrasse. Villaen er opført i 1964 – derudover får I glæde af, at taget er blevet udskiftet i 2022. Der er ydermere sørget for de praktiske elementer, da I på grunden har både garage og skur, og så er det inden for kort tid muligt at koble på fjernvarme.Hvor finder I så alt dette? Det korte svar er; tæt på flot natur såvel som Skives byliv. Uddybende kan vi fortælle, at I befinder jer ganske få meter fra græsarealer og Skive Fjords bredder, der inviterer til gåture i den friske luft. I kan ligeledes se frem til en rolig beliggenhed på en blind vej, hvor I har 400 meter til en daginstitution og 10 min. cykeltur til nærmeste skole. Slutteligt kan I efter 5 min. kørsel ankomme ved Skives midtby, hvor I har alt, hvad I skal bruge.Velkommen….