Beskrivelse
Lys, herskabelig 4-værelses lejlighed midt i Mølleengen med to altaner og flotte kig!
Velkommen til Marstrandsgade 8, 3., en karakterfuld lejlighed på hele 110 m², placeret midt i det populære Mølleengen. Her bor du i hjertet af det levende godsbanemiljø, hvor kultur, caféer, grønne åndehuller og byens puls mødes samtidig med, at du har en rolig og stemningsfuld base i en klassisk Aarhus ejendom.Lejligheden byder på en fantastisk rumfornemmelse med to smukke stuer en suite mod gaden, hvor originale, malede plankegulve, stuklofter og elegante gerigter danner en ægte herskabelig atmosfære. Fra opholdsstuen er der direkte udgang til en hyggelig altan, hvor udsigten troner op og ned ad Marstrandsgade og videre mod Mølleparken.I åben forbindelse med spisestuen ligger det nyere køkken, som blev etableret for ca. ét år siden. Her står alt knivskarpt i et tidssvarende design med integrerede hårde hvidevarer og optimal udnyttelse af plads og funktionaliteten. Det naturlige flow mellem stue, spisestue og køkken gør lejligheden både indbydende og særdeles velfungerende i hverdagen.I lejlighedens stille del finder du et stort soveværelse med udgang til den anden altan, den vestvendte, hvor eftermiddags- og aftensolen byder sig. I forlængelse af soveværelset eller med adgang fra entréen ligger boligens andet værelse. Et rummeligt og fleksibelt rum, der kan bruges som et børne-/ gæsteværelse, kontor eller noget helt tredje.Badeværelset er nydeligt med en separat bruseniche, gulvvarme og vindue, der sikrer et naturligt lys og en behagelig ventilation.Foreningen er en ApS-forening, der følger andelsboligloven, og består af fem lejligheder, som sammen driver ejendommen med stor omhu. Her er et trygt og velorganiseret miljø med gode fællesfaciliteter og fælles vaskeri i kælderen. Til lejligheden hører desuden et stort og brugbart depotrum, og cyklen kan parkeres både i kælderen eller i den aflåste gård.Alt i alt får du en stor, charmerende og gennemført bolig med moderne løsninger, herskabelige detaljer og en af de bedste placeringer i Mølleengen.Kontakt Nybolig Aarhus C – Bruuns Bro Lejligheder på tlf. 8617 4011 for en fremvisning.


