Beskrivelse
Nogle gange er det bedste, det, der er nemmest. Og meget nemmere bliver det ikke, end dette nyere etplanshus i Fredericias nybyggerkvarter i Vestbyen. I får et Eurodan-hus på 129 m2 opført i 2019 af nuværende ejere. Grunden er på beskedne 435 m2, hvilket betyder, at I ikke skal stresse over passe og pleje af en krævende have. Området er super børnevenligt med masser af grønne områder, legepladser, stisystemer og en børnehave/vuggestue 350 meter fra hoveddøren. Velkommen til!Huset har et rent og indbydende udtryk med facade i lyse mursten og sort tag. Der er et stort fliseareal foran huset med masser af plads til parkering og til andre aktiviteter. Dertil hører der også en 35 m2 stor garage med til huset. Den har elhejseport, og foruden p-plads også god plads til opbevaring. Det rene udtryk forsætter indefor. Alle fællesrum og gangarealer er belagt med pæne, kvadratiske klinker – lige med undtagelse af stuen. Her er der, ligesom i værelserne, lys parket, hvilket skaber varme i rummet og samtidig står godt sammen med de vertikale trælister på den ene væg. En flot detalje, der samtidig giver god akustik i rummet.Stuen er åben forbindelse med køkken-alrummet – en løsning der skaber et godt flow i boligen. Køkkenet står nydeligt med moderne, hvide fronter og gode hårde hvidevarer. Bag en skabslåge gemmer sig tilmed et ganske stort viktualierum med ekstra opbevaringsplads. Der er tre soveværelser i boligen. De to børneværelser ligger i den ene ende af huset, mens forældresoveværelset ligger i den anden ende. Det giver privatliv, og derudover er der både skabsvæg og adgang til eget badeværelse med dobbelt bruseniche i forældresoveværelset. Endelig indeholder boligen endnu et badeværelse samt et bryggers.Haven er som nævnt dejlig nem. Det er en lukket have med et stort terrasseområde og en lille græsplæne, hvor udelivet kan nydes i fred og ro.Ring og bestil en fremvisning i dag!…