Mattrupsvej 9, 7620 Lemvig

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Overskuelig og indflytningsklar villa – et perfekt begynderhus

Et overskueligt udtryk og et velholdt indtryk – dét er er dynamoen, som skaber fremdrift for denne villa. I kan flytte direkte ind i boligen, som derfor er et oplagt begynderhus. Selv haven er nem, og fra adressen på Mattrupsvej har I ikke langt til centrum af Lemvig.

Dermed består huset af mange lag af funktionalitet. Ejendommen er opført i 1953 og gør brug af tidens virkemidler – pæne, røde murstensfacader og et lavt sadeltag. Men villaen er samtidig andet og mere end det traditionelle 50’er-byggeri, som ved første øjekast møder jer. Huset ligger nemlig på en skrånende grund, som er udnyttet til at etablere en god og lys underetage. Den høje placering giver i den forbindelse også et flot og frit udsyn ned mod byen.

Inden døre kan I roligt efterlade arbejdshandskerne i garderoben. Der mangler ganske enkelt ikke noget, og boligen byder på lyse materialer og moderne virkemidler hele vejen rundt. Loftet er hævet til kip, mens indbyggede spots gør rummene fine og åbne. Og selvom det formelle boligareal lyder på 97 relativt beskedne kvadratmeter, føjer underetagen og udestuen henholdsvis 49 og 20 bonuskvadratmeter til det samlede areal.

Dermed får I præcis, hvad I skal bruge, og ovenpå finder I to værelser, hvoraf det ene er udført med et lækkert walk-in-closet. Af opholdsrummene er det særligt stuen, der indtager førerpositionen med sit flotte udsyn og naturlige lysindfald fra vest, men også køkkenet har masser at byde på. Rummet er både veldisponeret og velindrettet med pæne elementer i sort højglans. Tilsvarerende er badeværelset nydeligt opdateret med glasbruseniche og moderne inventar, inden underetagen byder sig til med en håndfuld disponible rum i en god, anvendelig kvalitet. Kælderen har desuden både egen indgang og adgang fra selve boligen.

Jeres udestue er i en kvalitet, som gør den anvendelig hele året, men den er selvfølgelig allerbedst i årets ubeslutsomme måneder. Herfra træder I videre ud i haven, som næsten ikke kan være nemmere. Græsplænen kræver ikke det store, og de farverige surbundsbede med rododendron passer næsten sig selv. Mod vejen har I et grusbelagt areal til parkering, og der er god plads til både trailer og flere biler.

Området omkring Lemvig er kendt for sine bakkede dale, og skønne natur omkring fjorden, der strækker sig helt ind til det hyggelige miljø på Lemvig havn.

Vesterhavet og Klosterheden ligger indenfor en afstand af 10 kilometer, og hér er der rig mulighed for skønne og smukke naturoplevelser året rundt.

I centrum af byen finder du adskillige dagligvare- og detailbutikker i hyggelig gågade samt havnemiljøet, der især om sommeren summer af liv.

Havneområdet har været gennem en stor forandring gennem de sidste ti år, hvor den har forvandlet sig fra en travl industrihavn til smukt havnemiljø med restauranter, lystbådehavn, skaterbane, legepladser, havnebad og senest det nyopførte klimatorium.

Byen har mange foreninger med fritidstilbud til alle aldre der både foregår i lokale bygninger samt i byens kulturcenter – Der findes endvidere motionscentre, svømmehal, 2 padle-tennis haller, aktiv ro-, og sejlklub, biograf, smuk golfbane og meget mere.

Kort sagt – En rigtig smuk havneby der med sin størrelse kærer for det nære og trygge miljø

Kontakt EDC Lemvig for en fremvisning på telefon 96 63 40 00….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Mattrupsvej 9 , 7620 Lemvig895.000 kr.7.810 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.618 kr/mdrVilla/FritidsboligEnergimærke: DStørrelse: 92 ㎡Grund: 1041 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1953