Beskrivelse
I får et dejligt, frit udsyn fra særligt den store, sydvendte stue i denne treværelses lejlighed, som er yderst centralt beliggende i Brønderslev – blot et par minutters spadseretur fra byens hyggelige gågademiljø. Samtidig er der tale om en pæn og moderne lejlighed, hvor både badeværelse og køkken holder en høj standard, og hvor samtlige rum er store og reelle. Der er desuden masser af indbygget opbevaringsplads.Lejligheden ligger på første sal i en flot murstensejendom fra 1897, som blev ombygget i 2000. Her får I adgang til fine fællesfaciliteter i form af blandt andet en stor parkeringsplads og et grønt fællesareal med borde-bænke-sæt og en overdækket terrasse.Allerede i entréen skinner flere af boligens kvaliteter igennem. Der er fin plads til at komme af med overtøjet, og huer og handsker kan gemmes af vejen i indbygningsskabet, som matcher de øvrige skabe i boligen. Det er også herfra, I får adgang til badeværelset, som er dejligt rummeligt og desuden stilfuldt indrettet med separat bruseniche og væghængt toilet.Også køkkenet fremstår lækkert og moderne. Det har integrerede hvidevarer bag brede, hvide overflader, og maden kan hurtigt bæres ind i den tilstødende stue, som er rigeligt stor til, at I kan indrette jer med både spiseafdeling og sofaområde. Her er et dejligt lysindfald det meste af dagen fra særligt det store, sydvendte vinduesparti. Der er desuden herfra adgang til boligens to værelser, som er afsondret beliggende i hver sin ende af lejligheden, og som begge har gode indbygningsskabe.Med så central en beliggenhed siger det sig selv, at I kan få det optimale ud af byens kultur-, butiks- og spisetilbud. Samtidig tager det ikke meget mere end fem minutter at spadsere til stationen, hvorfra toget kører til Hjørring på et kvarter og til Aalborg på 20 minutter.Lyder det som noget for jer? Så ring, og lad os arrangere en fremvisning på Mejerigade 2!…