Beskrivelse
Charmerende villa med skøn have, orangeri og værksted i Egå
Glæd jer til at opleve en charmerende villa, hvor alle kvadratmeter er godt udnyttet. Huset fremstår i flot stand med fine detaljer og er lige til at flytte ind i. I får tre værelser, et badeværelse og et åbent opholdsmiljø. Ude venter dejlige udearealer med have, orangeri og et stort værksted. Alt sammen i Gl. Egå. Når hverdagen melder sin ankomst, kan I gå til daginstitution og cykle til skole. Samme korte afstand har I til indkøbsmuligheder, mens bussen afgår ganske tæt på adressen. Der er frodig natur i området til udeoplevelserne, hvor I er nær skov og Egå Marina med en skøn badestrand. Samtidig har I nem adgang til motorvejen og kan køre til Aarhus på et kvarter i bil. Huset byder på trægulve i langt de fleste rum med undtagelse af gangen, badeværelset og køkkenet. Sidstnævnte er opdateret og præsenterer sig nydeligt med grønne fronter, greb og massive træbordplader. Køkkenet går i ét med alrummet, hvor loftbjælkerne skaber ekstra stemning og matcher vinduesrammerne. Videre har I åben forbindelse til stuen med en stemningsskabende Morsø-brændeovn og perfekte indretningsmuligheder til sofagruppen. Stueplanet fuldendes med et elegant badeværelse med gulvvarme, samt plads til vaskefaciliteter i baggangen, der ligger i forlængelse af køkkenet. Går I ovenpå, finder I tre værelser. Gennem de lune måneder kan I slappe af på terrassen i haven, der er flot beplantet og også har et orangeri, som forlænger sæsonen fra forår til efterår. Gør-det-selv-projekterne klares i værkstedet, der også har plads til opbevaring. Vil I vide mere? Ring allerede i dag for at få en fremvisning….