Beskrivelse
Charmerende Murermestervilla fra 1933 med moderne fornyelser og unik sjæl
Denne smukke klassiske murermestervilla fra 1933 emmer af sjæl og charme, samtidig med at den byder på moderne opdateringer. Med et samlet boligareal på 137 m² og en ekstra 40 m² stor kælder er der rigeligt med plads til hele familien i en bolig, hvor originalitet møder nutidige løsninger.
Indenfor findes et rummeligt køkken/alrum, som blev fuldt moderniseret i 2022. Køkkenet er stilfuldt indrettet med en karakteristisk New Yorker-væg og har en hyggelig brændeovn, der skaber varme og atmosfære i rummet. Herfra er der direkte udgang til en skøn, sydvendt og delvist overdækket terrasse, der inviterer til afslapning og udendørs ophold året rundt.
Stuen fremstår lys og indbydende med en elegant karnap, der lader dagslyset strømme ind og giver en behagelig atmosfære. Stueetagen prydes af de originale Oregon pine plankegulve, som tilføjer varme og karakter til boligen. På første sal er der tre lyse værelser, alle med smukke plankegulve. Et af værelserne er et stort forældresoveværelse med fransk altan og fritlagte hanebånd, som understreger husets unikke stil og arkitektoniske detaljer.
Villaen har badeværelser på både stueetagen og første sal, hvilket giver ekstra komfort og funktionalitet i hverdagen. Kælderen rummer et stort vaskerum med direkte udgang til haven samt et disponibelt rum, der kan bruges til opbevaring, værksted eller som hobbyrum.
Udendørs findes en dobbelt carport, et praktisk redskabsskur og et dejligt drivhus, der giver mulighed for at dyrke grøntsager eller skabe et grønt fristed. Og apropos fristed – Hårup er en naturskønt beliggende by, og området er i udvikling. I kommer til at bo tæt på skole, dagtilbud og sportsanlæg med såvel hal som boldbaner, og der er bare 20 minutters kørsel til Aarhus downtown.
Huset opvarmes med fjernvarme, som er både økonomisk og miljøvenligt.
Denne villa er den perfekte kombination af historisk charme og moderne komfort – et hjem med sjæl og stil. Kontakt os for en fremvisning og oplev selv dette unikke hus!…