Mejsevænget 6, 5471 Søndersø

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velholdt 60’er-villa med central placering i Søndersø

Det er næsten som om, at vejen deler sig på Mejsevænget 6, som ligger lige ved vendepladsen på det lille, lukkede vænge centralt i Søndersø. Og det betyder noget. Der er nemlig mange veje at gå med den flotte villa, som i vid udstrækning fremstår i velholdt, original stand. Drømmer I om ambitiøse moderniseringer, er huset oplagt, men vil I gå mindre drastisk til værks, er der rig mulighed for at lade sig inspirere af de charmerende detaljer, som altid karakteriserer en god 60’er-villa.Inden I går i gang, skal I selvfølgelig lære ejendommen at kende. Her er tale om et solidt, klassisk etplanshus, som præsenterer sig med facader i rødtonede mursten samt et blyindfattet vindue mod vejen. Med sine 110 m2 (jf. BBR) hører boligen ikke til de største, men mindre kan sagtens gøre det – især når I får en skøn, solvendt udestue på 19 m2 (jf. BBR) med i købet. Skal I bruge lidt ekstra bonuskvadratmeter, kan I også se nærmere på garagen, der tæller 25 m2 (jf. BBR) og er opført i samme sten som huset.Selve boligen er især kendetegnet ved sin fleksible planløsning, og man behøver bare slå op i et boligmagasin for at finde inspiration til, hvordan man får det bedste ud af indretningen. Den er dog allerede god, og skal I bruge et ekstra børneværelse eller måske et hjemmekontor, er projektet relativt simpelt. Entréen og et par af værelserne byder på originale indbygningsskabe, som er værd at bevare. Stuen forbinder jer desuden til den hyggelige udestue mod vest, mens bryggerset og badeværelset afrunder planløsningen.Haven har brugt de sidste årtier på at vokse sig flot, og med en velvalgt kombination af stauder og stedsegrøn beplantning er kalenderåret lykkeligt fri for farveløse måneder. Bemærk også, at baghaven vender mod syd, så I får masser af sol.Mejsevænget er placeret centralt i forhold til bymidtens butikker og øvrige faciliteter, som alle er at finde inden for de nærmeste par hundrede meter. Med sine sikre stisystemer har byplanlægningen en moderne og børnevenlig profil, og det bliver kun endnu bedre, når I opdager den fantastiske egnsnatur og den korte køretid til Odense C.Kontakt os for en fremvisning.Klik her – følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Mejsevænget 6 , 5471 Søndersø895.000 kr.7.515 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.641 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 110 ㎡Grund: 805 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1966Sidste tilstandrapport er fra: 2024-12-17 check den her