Beskrivelse
Gennemrenoveret og indflytningsklar villa i roligt kvarter
Velkommen til fuglekvarteret i Børkop, og velkommen på Mejsevej 3. En moderniseret villa som trods sin dåbsattest fra 1973 er gennemrenoveret fra 2020 og frem. Gemt i læ for hverdagens støj og forstyrrelser, gemmer der sig her en villa som er fuldstændig indflytningsklar. Siden 2020 har huset gennemgået en komplet renovering, hvilket giver familien mulighed for at bo i moderne og stilfulde rammer. Huset er påklædt med sildebensgulv, hvortil der rundt omkring i huset er designdetaljer som skal opleves. Både badeværelset og køkkenet kommer med gennemførte og topmoderne materialer og hvidevarer, som igen understreger at renoveringen ikke har været præget af kompromis. Villaen byder på 3 værelser, med mulighed for 4. Fra entréen kan I gå direkte til det åbne køkkenalrum, som har en tilbygning der forlænger stuen og skaber en af husets mange hyggekroge. I den anden ende af huset er der et værelse, badeværelse samt forældresoveværelset med tilhørende walk-in closet. I huset er det muligt at lave en forældre- og børneafdeling i husets vestlige ende. Udenfor er der plads til både familie og venner. På den vestvendte terrasse kan I på de sene sommeraftener få solen som gæst, og skulle en ubuden gæst i form af regnvejr banke på, kan I nyde selskabet under overdækningen. Drømmer I om weekendbrunch i solskin, skal I opholde jer på den modsatte terrasse, som er placeret på husets sydlige side. Med til huset er der en flot græsplæne, som udover at give noget plads i haven, omkranser huset og giver et grønt indtryk udefra og ind. Det omkringliggende område til Mejsevej 3 er ideelt for familielivet. Stisystemet i området kan føre børn og unge trygt frem og tilbage fra hverdagens gøremål, om så det er den nærliggende skole blot 5 minutter væk, eller de omkringliggende fritidsaktivitetstilbud, er de yngste trygge hele vejen. Børkop centrum er få minutter væk i bil, her er der flere dagligvarebutikker samt andre gode lokale forretninger. Skal familien længere væk end Børkop, er der kort til motortrafikvejen, som på 10 minutter kan forbinde dig med resten af landet. Vi inviterer dig på en fremvisning af Mejsevej 3 – Kontakt Nybolig, til alle tider, til alle hjem….