Beskrivelse
Der er tale om fine, familievenlige forhold på alle hylder, når det gælder ejendommen her på Mejsevej 40. Pladsen inden døre er særdeles veludnyttet. Bil, redskaber og hobbyaktiviteter får god plads i garagen med tilhørende værksted. Der er foretaget gode opgraderinger af ejendommen, og så er selve beliggenheden bestemt også værd at hæfte sig ved.Du får nemlig adresse for enden af et blindt vænge. Herfra er det let at skyde genvej rundt i nærområdet takket være et veludbygget net af stier, som gør det nemt og hurtigt at komme til skole, pasningsmuligheder og indkøb. Når børnene, løbeskoene og hunden skal luftes, er det om muligt endnu lettere, for grunden ligger lige op ad et stort, grønt område, som fortsætter videre over i Aars Fritidspark ved Skøjtesøen.Kigger vi nærmere på de hjemlige forhold på matriklen, får du et boligareal på 114 m2, som folder sig ud over ét praktisk plan. Garagen med integreret værksted tæller yderligere 50 m2, og endelig er grundarealet i sig selv på gode 901 m2. Af større moderniseringer ud over almindelig løbende vedligeholdelse vil vi fremhæve, at her er installeret Genvex-anlæg, og at taget er udskiftet så sent som i 2021.Den velfungerende planløsning uden spildplads består af et lyst opholdsafsnit, hvor det nye køkken fra 2020 samt stue ligger ud i ét. Fra køkkenet er der praktisk direkte forbindelse til bryggerset med egen udgang nær garagen. Fra stuen kan du slå en havedør op og træde ud på baghavens dejlige, velafskærmede terrasse, som ligger en anelse hævet i forhold til noget af havens øvrige areal, og hvorfra du derfor også har en dejlig udsyn hen over det grønne område.Sidst, men på ingen måde mindst, kommer vi til boligens værelsesafdeling, som ligger praktisk separat fra opholdsafsnittet. Her får du et soveværelse med indbygget skabsplads, og dertil kommer yderligere tre værelser. Det er også i denne ene af huset, at du finder boligens lyse brusebadeværelse.Kontakt os for en nærmere præsentation….