Beskrivelse
Hyggelig etplans villa i børnevenlige omgivelser
Det første der møder Jer, når i kører et smut forbi Mellemgade 2, er det moderne udtryk som ejendommen udstråler. Huset er løbende moderniseret og fremstår i dag indflytningsklart. Huset byder velkommen ind i en fin entré, hvorfra der er direkte adgang til den store lyse stue. Stuen er i den grad huset hjerterum. Her god plads til både leg og hygge – samtidigt med at der også plads til en spisestue med masser af albuerum. I husets sydlige fløj findes en to fine børneværelser, det ene med direkte udgang til en overdækket terrasse. I den nordlige fløj findes et godt soveværelse, husets badeværelse og en godt køkken med masser af skabs og bordplads. Ude findes et godt værksted, en stor carport og en nem anlagt have. På den sydvest vendte terrasse er der mulighed for masser af sol. Her sidder i helt privat og isoleret – og den fine overdækning gør at aftenen let kan forlænges med et par timer….