Beskrivelse
Lys og spændende villa! – Husk vi fremviser alle ugens dage; efter aftale.
Åbent hus med tilmeldingskrav 25/4 – klik på billede –
Virkelig velholdt og særdeles rummelig villa beliggende på særlig attraktiv grund – ned til lille å-løb. Stille villavej, hvorfra der er kort afstand til skolerne, butikscenter og indkøb i øvrigt.
Ligeledes i bekvem afstand fra kulturcentret med biografer, badeland, idrætsfaciliteter m.m.
Grund på 739 m², udlagt som forhave med granitskærver og ekstra parkeringsplads. Dejlig sol-vendt terrasse med markise og ellers stort plæneareal, som går direkte ned til å-løbet. Bag huset, mod skoven er her ligeledes terrasser.
Boligen er opført i 1960 og senere om-/ og tilbygget – fremstår med nyere ydermure samt eternittag fra 2007. Her er monteret plastvinduer og opvarmning sker ved naturgas, suppleret med brændeovn i stuen. Gasforbrug på under 1.500 m³, så lavt varmeforbrug.
Boligareal på hele 210 m², hvoraf 83 m² er beliggende i underetagen + 25 m² fyrrum og depotrum. Herforuden er der integreret carport på 23 m² samt redskabsskur i haven på 18 m², så her er virkelig meget hus til pengene.
Villaen er indrettet med meget spændende køkken/stue med flot, lyst inventar og alt i hvidevarer, herunder ”Amerikaner” køle/fryseskab; superflot bordplade i 70 mm massivt træ samt kogeø i granit.
Lys opholdsstue med lyse gulve – bemærk lofter i kip, hvilket giver en fantastisk rumfornemmelse. Meget stort soveværelse med skabsvæg (tidligere værelse og soveværelse, der let lader sig reetablere ved behov).
Entre med skabsvæg samt adgang til nyere brusebadeværelse med masser af plads.
Fra opholdsrummet er der åben trappe til underetagen, som har stor gildesal/multirum – evt. værelse(r), bryggers med skabsarrangement og plads til vaskemaskine og tørretumbler samt udgang til haven. Endelig er her meget stort værelse, hvorfra man under trappen har adgang til 2 disponible kælderrum.
Et dejligt, fint velholdt og rummeligt hus, der absolut bør opleves!…