Beskrivelse
CHARMERENDE OG LYST SOMMERHUS – uforstyrret grund i Trend
Åbent hus med tilmeldingskrav 18/7 – klik på billede –
Sommerhuset repræsenterer en hverdagspause – og her er der ingen der kigger. Her kan I tage det – helt – med ro og bare nyde lyset, udsigten, livet og hinanden. Den solrige og charmerende grund er godt afskærmet fra omverdenen, og selvom der ikke er langt til caféer, restauranter, handels- og byliv, så føles det som en lille retræte af naturnær ro. Sommerhuset er lyst og klassisk indrettet. Det hvidmalede træværk klæder den afslappede atmosfære – og kvadratmeterne er godt disponeret og fordeler sig på en lys entré med fin garderobeplads, et dejligt køkkenalrum med fint køkkeninventar og udgang til terrasse, skøn opholdsstue med nyere brændeovn – klædeligt lysindfald via store vinduespartier i både køkken og stue og loft i kip, så der er plads til at lade lyset fylde, badeværelse og to fine værelser – det ene med skabsplads. Lyst og sommerhushyggeligt. Økonomisk og miljøvenlig varmepumpe. Fibernet installeret. Carport og integreret udhus med plads til vaskefaciliteter. Lækker træterrasse. Beliggende i naturskønne Trend; tæt på lækker strand, Landal – feriecenter med vandland og sportsfaciliteter, og med masser af mulighed for at træde nye stier og nyde bylivet i nærliggende Løgstør. Et fantastisk fristed, hvor den omkringliggende natur er en skøn del af husets stemning….