Beskrivelse
Merkurvej 79, 9370 Hals
VELVÆRE OG OVERSKUD – Arkitekttegnet kvalitetssommerhus med kort til kysten
Kvalitetstid med en sommerhus-ånd ud over det sædvanlige. Kom helt ned i gear, når I ankommer til dette rolige sommerhusområde, hvor der hverken er langt til det smukke vand eller dejlige gåture i naturen – her er nemlig små, lukkede stier omkring de andre flotte sommerhuse, som leder ned til kystens kærtegn, hvor der solbades og bygges sandslotte. Her smelter de grønne sletter sammen med Hals Golf Klub, og fra denne beliggenhed kan man også nemt aflægge et visit i den hyggelige ferieby Hals, som byder på byliv og kultur i alle sæsoner. Oplev det lokale havnemiljø, de fine butikker, samt et væld af spændende oplevelser for voksne, børn og barnlige sjæle.
Det arkitekttegnet hus (opført i 2005) udstråler overskud og velvære; alt sammen udpenslet i bl.a. canadisk cedertræ og helt utrolige materialer ude som inde. Huset byder jer velkommen på en stor og lys stue med loft til kip, hvor der også er direkte udgang med to dobbelte døre til terrassen mod syd, så man ikke skal løbe langt med de kolde drinks. Rummeligt og veludstyret køkken med gode ovenlysvinduer. 3 værelser (2 af disse med med direkte udgang til solen), to badeværelser. 2-personers spa og sauna, perfekt til at spænde muskler og sind af med hinanden. Fantastisk underetage til drengerøven i alle aldre med billard, bar og projekter til film, fodboldkamp og fyraftensøl. Stor hems til ekstra sovepladser eller fristed for børn.
Hele herligheden er grundigt isoleret, så det kan bruges hele året rundt – hvad end det er en lille vinter “get-away” med hygge foran pejsen eller den længe ventede sommerferie med morgenmad på de romantiske, lukkede terrasser, som både peger mod øst, syd og vest. Garage med elport og indbygget teknikrum med vaskesøjle. Bryggers med vaskefaciliteter. Tågesikring og alarmanlæg….