Beskrivelse
Stor udsigtsvilla i Hasseris
Med kig til fjorden. Utroligt velbeliggende i Hasseris har vi sat denne eksklusive villa til salg. Etagemeterne er mange, haven er badet i sol, og udsigten er fantastisk. Læs med her og bliv klogere på denne pragtfulde mulighed.I nærheden af alt Hasseris’ bedste. Det er ganske centralt og rigtig godt placeret i Hasseris, I snart kan få hjemme. Rolige, lukkede villaveje indrammer tilværelsen i kvarteret og viser direkte vej til Rotunden, der ligger som centrum i jeres nye bydel. Der er ca. én kilometer til Hasseris Bymidte, hvor alle de gode indkøbsmuligheder byder sig til, og de yngste skal bare slentre ned ad villavejen for at være ved Gl. Hasseris Skole – den er nemlig bare 550 meter fra hoveddøren. Daginstitutioner og idrætsfaciliteter får I også lige ved hånden, og så er der selvfølgelig også alle de grønne – og blå – områder, der omgiver bydelen: Kridtgraven, Mølleparken og fjorden. Sidstnævnte er der udsigt til fra adressen.Et skønt udeliv. Det er en velholdt rødstensvilla fra 1970 og en fin forhave, der modtager jer på adressen. Villaen folder sig ud i to etager, og dertil kommer en stor, anvendelsesrig dobbelt garage, mens to brede, vestvendte terrasser forlænger de to etager. Det er særligt oppe på den øverste, at udsigten vil holde jer med selskab, og I kan kigge over kvarterets tage, trætoppene og fjorden, der breder sig i kulissen. Fortil får I en flot anlagt have med endnu en terrasse, alverdens fine bede og med masser af solchancer.Lyst, venligt og rummeligt. I skal se nærmere på et lyst og indbydende hjem, der er lige så velholdt inden som uden døre. Den store underetage er rigtig god og anvendelsesrig, og de mange bonuskvadratmeter fordeler sig over store børneværelser samt et bryggers, et brusebadeværelse og et WC, og så er der separat indgang. I stueetagen finder I husets leverum: den store, lyse stue og det åbne køkken-stue-miljø. To gode værelser og et brusebadeværelse afrunder etagen og det dejlige hjem.


