Beskrivelse
Etplansvilla i børnevenligt kvarter tæt på skole og indkøb
I et roligt og børnevenligt kvarter i Rønne står denne etplansvilla nu klar til at tage imod sine næste ejere. Her er rigelig plads til familielivet med tre værelser, to stuer og tre udestuer, og dertil kommer et køkken, et badeværelse, et gæstetoilet og et bryggers. Udendørs venter en dejlig, lukket have. Glæd jer til at samles i stuerne, som alle er placeret side om side. Den ene stue har forbindelse til køkkenet og gør sig dermed perfekt som en spiseafdeling, mens en anden er ideel til de komfortable møbler og tvet. I får også tre udestuer, som forlænger den lune sæson, og her imponerer den største med loft til kip og ovenlys, hvilket sikrer en fantastisk rumfornemmelse. Derudover indeholder boligen tre gode værelser med faste skabe, og nærved findes badeværelset og gæstetoilettet foruden entréen. Endelig har bryggerset egen indgang.Haven er lukket, og her kan I nyde sommeren under solens stråler på den store, sydvendte terrasse. Oasen har flere hyggekroge samt forskellige træer, buske og bede, og I finder tilmed et par udhuse. På grunden står også en carport.I bosætter jer i et fredeligt og attraktivt område tæt på Rønne centrum samt alle hverdagens fornødenheder. De små afleveres i daginstitution efter få minutters gang, mens indkøb og skole blot er ti minutters gang fra hjemmet. Cyklen får jer til bymidten på rekordtid, og endelig er I nær Snorrebakkesøen og naturstien.Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller for nærmere information allerede i dag….