Midtervejen 13, 3210 Vejby

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

FRED OG IDYL MIDT I NATUREN

Idyl, hygge, natur og ro i lange baner er nøgleordene for denne lækre, fuldtømrede bjælkehytte i populære Vejby Strand. Tag bare et kig, og forelsk jer i de fantastisk stemningsfulde rammer, der giver ferietid i sommerhus en helt ny betydning. De fredelige omgivelser lader jer vågne op til fuglefløjt og trætoppenes svage raslen, og et dyp i bølgen blå bliver et morgenritual, inden kaffen serveres på terrassen eller i hjemmets dragende opholdsmijlø. Lyder det som den helt rette ferie for jer? I kører den oppakkede bil ned af en lille, lukket vej, og inde bag det grønne, tilbagetrukket fra vejen, gemmer jeres hytte sig. I når lige akkurat at finde badetøj og håndklæder frem, inden I må en tur ned og hilse på stranden, som I kan gå til på knap et kvarter. På vejen tilbage kan I købe et par lækkerier med fra byens dagligvareforretning. Er det en forfriskende gåtur, der lokker, er Heatherhill det perfekte udflugtsmål, og det møder I efter mindre end tre kilometer. Ti minutters køretur bringer jer desuden til Tisvilde Hegn. Det meste af tiden vil I dog bruge på matriklen, for den store grund inviterer til masser af aktiviteter under åben himmel, hvor særligt dasen under solens stråler bliver det foretrukne. Der er da også terrasseareal hele vejen rundt om boligen, så I kan placere solsengen lige dér, hvor lyset og temperaturen er bedst. Den imponerende bjælkehytte og den omgivende natur indgår harmonisk med hinanden, for udover de rustikke, mørke bjælker, der pryder både inde og ude, så er taget belagt med græs, der vokser vildt og frodigt til glæde for det mindste dyreliv. Huset blev opført i 2007 og har netop undergået et par nye istandsættelser, hvilket blandt andet omfatter gulvene, badeværelset og køkkenet, ligesom der er installeret en ny varmepumpe. Til sommerhuset hører desuden to annekser og en sauna.Indenfor har I tre gode værelser, et stilrent køkken, en dejlig stue, et stort badeværelse og et bryggers at brede jer over, og en passerende regnbyge er nærmest kærkommen, for atmosfæren og rumfornemmelsen med træ over det hele og loft til kip er noget helt særligt….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Midtervejen 13, 3210 Vejby4.995.000 kr.72.391 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.678 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 72 ㎡Grund: 1202 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 2007