Beskrivelse
Særdeles velholdt naturejendom i smukke omgivelser
Åbent hus med tilmeldingskrav 12/1 – klik på billede –
Velkommen til Milmosevej 9 – Birkegården. På denne skønne landejendom er den idylliske stemning i top – både hvad angår beliggenheden men også husets udformning og charmerende detaljer.
Birkegården er beliggende på 10.985 kvm stor naturgrund med yderligere 44.748 kvm lige på den anden side og med den smukkeste mose som nabo.
Ejendommen med hyggelige bondegårdsvinduer fremstår særdeles velholdt og har gennem årene gennemgået en flot renovering. Både bolig og udhuse har fået nyt tag, en staldbygning er blevet ombygget til stor stue og badeværelse og i samme ombæring, etablering af jordvarme. Endvidere er der solcelle anlæg samt underforbrændingsovn (bio-ovn) Sammen med det nye køkken fra 2018, står ejendommen derfor både indbydende og indflytningsklar.
Stuehuset rummer i grundplan 165 m ² og allerede fra entréen kan man mærke husets sjæl og charme. Entréen er flisebelagt og har god plads til hele familiens jakker og sko. Herfra er der adgang til husets gæstetoilet og til det store flotte badeværelse med 2 håndvaske, brus og sauna. Ydermere med plads til vaskesøjle og stort skab samt 2 ovenlysvinduer som giver lys og luft.
Ejendommens stald er, som skrevet, ombygget til en stor flot opholdsstue hvilket har givet et utrolig smukt loft med hvælvinger. Her er der masser af plads til gæster og de mange vinduer trækker naturen helt ind og giver et flot lys. Herfra er der udgang til haven.
Husets hjerte er uden tvivl det store køkken alrum med plads til både spisebord, skrivebord, brændeovn samt sofa og lænestole. Rummet emmer af hygge og samvær med hele familien og varmen fra både brændeovnen og det rustikke rum, giver én et kærligt knus. Køkkenet er holdt i en skøn lys grøn som passer perfekt til det flotte trægulv og smukke bordplader. Fra alrummet er der udgang til sydvendt terrasse, hvor de mange sommeraftener kan nydes i ro og mag.
I stueetagen findes også 2 gode værelser hvor af det ene også har hvælvinger fra den gamle staldbygning. Førstesalen med kviste byder på værelse samt repos samt et disponibelt rum som sælger benytter som ekstra værelse.
Indtil 2001 har sælger haft malkegeder på ejendommen og efter følgende blev 100m² stald nedrevet og andre dele omdannet til værksted og hestebokse. Som plantegningen viser, er her ydermere en stor lade samt 2 garager og drivhus. Udendørsarealerne tilbyder mulighed for alt hvad man kan ønske sig. Sælger har flere hyggekroge på grunden, udebruser samt shelter og udekøkken med bålplads….